Start Your Search Here

Job Search

Region Midtjylland

Herning / Global

Psykolog til Team for Selvmordsforebyggelse - Regionshospitalet Gødstrup, Psykiatrien

  • kr.580.000 - kr.720.000

Job Summary

Salary Range:
kr.580.000 - kr.720.000
Anvend Now

Job Description

Er du kompetent og velfunderet inden for psykiatri og brænder du for at gøre en forskel for børn, unge og voksne med selvmordstanker, så modtager vi gerne en ansøgning fra dig.

Vi søger en dygtig og engageret psykolog med tiltrædelse den 1. december 2026 eller efter aftale til Team for Selvmordsforebyggelse.

Stillingen er en fast stilling og som udgangspunkt en fuldtidsstilling med arbejdssted i Klinik 3, Gødstrup. Ambulatoriet består af 3 klinikker, hvoraf Klinik 3 udover Team for Selvmordsforebyggelse består af 2 mobilteams, Team for Selvskade og Botilbud, Team for Integreret dobbeltdiagnose behandling samt HAT (hurtig ambulant tid).

Team for Selvmordsforebyggelse behandler personer i alle aldre både børn, unge og voksne, som har forsøgt selvmord (tilsigtet selvbeskadigelse) eller som har plagsomme selvmordstanker. Som udgangspunkt behandler vi ikke patienter med kendt, behandlingskrævende psykiatrisk lidelse. Diagnostisk omfatter tilbuddet i praksis belastnings- og tilpasningsreaktioner samt lettere psykiske lidelser eksempelvis depression og angst af lettere grad. Opgaven varetages af psykologer, sygeplejersker, socialrådgiver i samarbejde med did og sekretærer.

Vi har en uformel omgangstone, hvor alle faggrupper respekteres og bidrager ligeligt i samarbejdet om at give vores patienter den allerbedste behandling. Vi er en lille behandlergruppe, som vægter faglig sparring og tæt samarbejde højt. Det er derfor vigtigt, at du er åben og imødekommende og selv vægter det tætte samarbejde højt. Du skal have lyst til at arbejde med børn og unge og deres pårørende, da vi aktuelt har et stort indtag af patienter under 18 år.

Vi står lige nu i en spændende transformations-tid. Som en del af Sundhedsreformen er det psykiatriske hospital fra 1. januar 2026 integreret med de somatiske hospitaler, og derfor er den psykiatriske afdeling nu en del af Regionshospitalet Gødstrup. Det betyder spændende og meningsfulde forandringer, hvor du skal se muligheder og tage initiativ til nye samarbejder på tværs af hospitalet og primær sektor.

Vi tilbyder:

Spændende udfordringer på en dynamisk arbejdsplads, som vægter faglig kvalitet og kompetenceudvikling

Kompetente kolleger med lyst til samarbejde og udvikling

Gensidig psykologfaglig sparring samt tværfaglig sparring

Både mono-og tværfaglig supervision

Fleksibilitet i planlægning af arbejdstid

Introduktion til arbejdet, teamet og psykiatrien ved opstart

Muligheder for opkvalificering/efteruddannelse

Afvekslende hverdag med mange forskelligartede opgaver

Mulighed for at deltage i nationale konferencer og være en del af et tværregionalt netværk omkring selvmordsforebyggelse

Dine primære opgaver bliver:

Varetage individuel behandling af patienter (børn, unge og voksne) med selvmordsproblematik (det metodiske udgangspunkt er kognitiv adfærdsterapi)

Varetage psykoedukation og pårørendesamtaler

Samarbejde med kommunale instanser

Tværfagligt samarbejde med sparring og supervision

Undervise kollegaer og andre faggrupper i selvmordsrisikovurdering

Give psykologfaglig sparring og supervision

Din profil

Er uddannet psykolog, gerne klinisk psykolog eller anden relevant efteruddannelse

Gerne erfaring indenfor selvmordsforebyggende behandling

Gerne erfaring med at screene for andre psykiatriske lidelser

Gerne erfaring med børn og unge samt pårørendearbejde

Gerne erfaring med kognitiv adfærdsterapi, da dette er behandlingsmetoden i teamet

Er fagligt nysgerrig, engageret og ansvarlig

Udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen

Kan se sig selv i vores rammer i Gødstrup, hvor der er fælleskontor og booking til rum

Ønsker at være med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø

Evner at arbejde selvstændigt og prioritere egne opgaver

Udvise ansvarlighed, stabilitet, robusthed og selvstændighed

Har IT kendskab (vi bruger Elektronisk Patient Journal og Outlook)

Yderligere information:

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lene Spaabæk på tlf. 2330 1442.

Du kan ligeledes læse mere om den psykiatriske afdelingher samt Team for Selvmordsforebyggelse som arbejdsplads ved at klikkeher .

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 2. oktober 2026.

Lidt mere om os

Vi er mere end 400 dygtige og engagerede medarbejdere, der udreder og behandler patienter med psykiske sygdomme i seks kommuner omkring os. Vores behandlingsforløb er både ambulante og under indlæggelse. Vi har fire sengeafsnit, tre ambulante klinikker og derudover ambulante funktioner i flere af omegnskommunerne.

Vi er en del af Regionshospitalet Gødstrup, hvor vi er hospital for 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland.

Du kan læse om vores vision og tanker om at være mulighedernes hospital ved at klikke her .

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse

Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.

Vi er nemme at komme frem til

Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.

Kommer du fra Aarhus, kan du tage Psykiatribussen på arbejde og på den måde komme i gang med dagens opgaver allerede inden, du er fremme i Gødstrup. Du kan læse mere om Psykiatribussen her .

Læs mere om os

Du kan læse mere om Regionshospitalet Gødstrup her .

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

#J-18808-Ljbffr

Anvend Now

Similar Opportunities

View all jobs