MT Højgaard Danmark
København / Global
Konstruktionsingeniør
- kr.640.000 - kr.820.000
København / Global
Konstruktionsingeniør til anlægsprojekter
Vil du arbejde med midlertidige konstruktioner på nogle af Danmarks største anlægsprojekter? Har du erfaring med projektering af støbestilladser og bærende konstruktioner, og har du lyst til at tage ansvar for både projektering, koordinering og tilsyn? Så er du måske vores nye kollega i Projektdesign.
I MT Højgaard Danmark gennemfører vi nogle af landets mest komplekse bygge- og anlægsprojekter. For at sikre de bedste tekniske løsninger har vi etableret Projektdesign som virksomhedens interne rådgivende ingeniørenhed.
Vi fungerer som produktionens medspiller og understøtter projekterne gennem hele deres livscyklus. Vi bistår med teknisk sparring i tilbuds- og projekteringsfasen, projekterer, udfordrer og kvalificerer eksterne rådgiveres løsninger og hjælper projekterne med at løse de tekniske udfordringer, der opstår under udførelsen.
En central rolle på store anlægsprojekter
Som erfaren konstruktionsingeniør bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får mulighed for at arbejde tæt sammen med både projektering og produktion.
Du får en central rolle i planlægning, projektering, koordinering og tilsyn med midlertidige konstruktioner på større anlægsprojekter på Sjælland. Stilladser og midlertidige konstruktioner vil være et væsentligt fokusområde, men opgaverne vil også omfatte projektering af andre bærende konstruktioner i beton, stål og træ. Du bliver den tekniske nøgleperson, der sikrer, at konstruktionerne projekteres, koordineres og udføres sikkert og effektivt gennem hele projektforløbet.
Samtidig får du en vigtig rolle som bindeled mellem bygherre, rådgivere, stilladsleverandører og udførende entreprenører.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:
varetage rollen som stilladskoordinator og -beregner på større anlægsprojekter
fungere som det koordinerende bindeled til bygherre, rådgivere, leverandører og underentreprenører
koordinere tekniske grænseflader mellem de involverede parter
projektere og dimensionere støbestilladser og andre midlertidige bærende konstruktioner
udarbejde og kvalitetssikre beregnings- og tegningsmateriale
planlægge og gennemføre teknisk tilsyn med stilladser og midlertidige konstruktioner
følge op på, at udførelsen sker i overensstemmelse med beregninger, projektmateriale og gældende krav
bistå projekterne med teknisk sparring og problemløsning under udførelsen
deltage i planlægning af udførelsesmetoder og risikovurderinger
Du bliver tilknyttet vores kontor i Søborg og vil primært understøtte anlægsprojekter på Sjælland.
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet civil-eller diplomingeniør med speciale i bærende konstruktioner.
Desuden forventer vi, at du:
har minimum 5 års erhvervserfaring inden for projektering af bærende konstruktioner
har minimum 3 års erfaring med projektering og dimensionering af støbestilladser
har erfaring med teknisk tilsyn og opfølgning på udførte konstruktioner
har erfaring med koordinering mellem bygherre, rådgivere, leverandører og entreprenører
har et solidt kendskab til Eurocodes og relevante normer og standarder
arbejder struktureret og har fokus på kvalitet, sikkerhed og dokumentation
gerne har erfaring med projektering og dimensionering af beton- og stålkonstruktioner
Som person er du selvstændig og trives med at tage ansvar for dine egne opgaver. Du motiveres af at drive projekter fra de første beregninger til den færdige løsning på byggepladsen.
Vi søger en profil, som kan stå på egne ben fagligt og arbejde selvstændigt med komplekse problemstillinger. Du har mod på at træffe tekniske beslutninger, skabe overblik og finde løsninger, når projekterne møder udfordringer. Samtidig evner du at skabe gode relationer og samarbejde med mange forskellige interessenter.
Vi tilbyder
I MT Højgaard Danmark bliver du en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau og nogle af branchens mest spændende anlægsprojekter.
en central rolle på komplekse anlægsprojekter
stor faglig frihed og indflydelse
mulighed for at præge udviklingen af området for midlertidige konstruktioner
tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger på tværs af organisationen
gode muligheder for faglig og personlig udvikling
et uformelt arbejdsmiljø præget af samarbejde, ordentlighed og høj faglighed
Ansøgning
Deadline for ansøgninger: søndag d. 4 oktober. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat hvorfor stillingen kan blive besat inden deadline.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.
#J-18808-Ljbffr
København / Global
København / Global
Herlev Kommune / Global
Ballerup / Global
, Denmark / Global
København / Global