Recruit IT - Rekruttering af IT specialister
Vejle Kommune / Global
Senior Software Engineer
- kr.700.000 - kr.950.000
Vejle Kommune / Global
Er du en erfaren PHP-/backendudvikler, der går op i kodekvalitet, robuste løsninger og godt softwarehåndværk? Og motiveres du af at forstå komplekse systemer i dybden og gøre dem bedre? Så er du måske den Senior Softwareudvikler, vi søger for vores kunde dao.
Om jobbet dao er i gang med en omfattende modernisering af sit IT-landskab. Samtidig spiller den eksisterende PHP-platform fortsat en helt central rolle i den daglige forretning og understøtter systemer og processer med høje krav til stabilitet og oppetid.
Som Senior Softwareudvikler bliver du en af de teknisk stærke profiler i teamet. Du kommer helt tæt på kodebasen og får en vigtig rolle i at forstå, stabilisere og løbende forbedre platformen, samtidig med at den klargøres til en langsigtet migrering.
Det betyder, at du både kommer til at arbejde med eksisterende løsninger og udvikle nye services, når det giver mening.
Dine opgaver Du får stor indflydelse på dine opgaver og forventes som seniorprofil at tage teknisk ejerskab fra problemstilling til færdig løsning.
Du kommer blandt andet til at:
udvikle, optimere og vedligeholde backend-løsninger primært baseret på PHP
arbejde med og forbedre en stor og kompleks eksisterende kodebase
identificere teknisk gæld og løbende forbedre stabilitet og vedligeholdbarhed
udvikle nye services og API’er, hvor det skaber værdi
arbejde med SQL, databaser og performanceoptimering
deltage aktivt i code reviews, test og kvalitetssikring
arbejde med Git, Docker samt build- og deployment pipelines
fejlfinde på tværs af applikation, database, netværk og platform
sparre direkte med forretningen om behov og omsætte dem til gode tekniske løsninger
dele din viden og være med til at løfte det tekniske niveau i teamet
Om dig Vi leder efter en meget erfaren backendudvikler, som ikke bliver skræmt af et komplekst systemlandskab. Tværtimod synes du, det er interessant at forstå, hvorfor tingene fungerer, som de gør, og finde den rigtige vej til at forbedre dem.
Vi forestiller os, at du:
har omkring 10 års erfaring med backend- og objektorienteret udvikling
har flere års praktisk erfaring med PHP
har erfaring med store og komplekse kodebaser
har arbejdet med moderne frameworks, REST API’er og integrationer
har stærke SQL-kompetencer og erfaring med relationelle databaser
har solid erfaring med Git og CI/CD
har produktionserfaring med Docker – og gerne Kubernetes
har erfaring med unit- og integrationstest, debugging og performanceoptimering
sætter kodekvalitet, struktur og vedligeholdbarhed meget højt
Din erfaring behøver ikke udelukkende at være fra PHP. Har du arbejdet med andre backendteknologier gennem din karriere, ser vi det som en styrke.
Din profil Du er nysgerrig og analytisk og har lyst til at komme ned i maskinrummet. Når noget fejler, nøjes du ikke med at behandle symptomet – du vil forstå årsagen.
Samtidig har du blik for forretningen. Du kan tale med ikke-tekniske interessenter om deres behov, udfordre kravene og være med til at finde frem til den løsning, der faktisk skaber værdi.
Som seniorprofil tager du naturligt ansvar for kvaliteten omkring dig. Du bidrager aktivt til code reviews, deler din viden og hjælper kolleger med at blive bedre.
dao tilbyder Du bliver en del af en IT-afdeling med 28 dedikerede medarbejdere, der arbejder med den fulde bredde af IT-systemer og -ydelser. Hos dao får du en central rolle i en virksomhed, hvor IT er afgørende for den daglige forretning. dao arbejder med frihed under ansvar og fleksibilitet, og kulturen er kendetegnet ved stærkt samarbejde, høj faglighed og hjælpsomme kolleger.
#J-18808-Ljbffr
Vejle / Global
Billund / Global
Kolding / Global
Vejle / Global
Horsens / Global
Vejle / Global