Start Your Search Here

Job Search

Aarhus University Hospital

Roskilde / Global

Psykolog

  • kr.700.000 - kr.900.000

Job Summary

Salary Range:
kr.700.000 - kr.900.000
Anvend Now

Job Description

En psykolog specialist søges snarest muligt til fuldtidsstilling i Psykiatrisk Klinik for Småbørn, Gødstrup, AUH

Har du lyst til at være en del af Psykiatrisk Klinik for Småbørn, hvor tidlig udredning og indsats hos spæd- og småbørn og deres forældre er i fokus?

Psykiatrisk Klinik for Småbørn er fordelt på to matrikler og består af fire enheder: Et ambulatorium i Skejby og Gødstrup, et dagafsnit og et spædteam i Skejby. Denne stilling er med funktion i ambulatoriet i Gødstrup.

I Psykiatrisk Klinisk for Småbørn i Gødstrup udredes og behandles børn i alderen 4-7 år (på henvisningstidspunktet) med neuropsykiatriske problemstillinger, herunder autismespektrumsforstyrrelser, ADHD, specifikke udviklingsforstyrrelser, adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser, angst samt relationsforstyrrelser.

Psykologernes kliniske arbejde består primært i

Udredningsopgaver i form af

afklarende/familie-samtaler

psykologiske undersøgelser.

Behandlingsopgaver i form af bl.a.

opfølgende forældresamtaler

forældrevejledningsgrupper

behandlingsforløb, især vedr. angstproblematikker

evt. familieforløb eller legeterapiforløb.

Derudover forventes man at deltage i undervisningsopgaver internt og eksternt.

videreudvikle og styrke den psykologfaglige kvalitet, i såvel udrednings- som behandlingsopgaver

varetage komplicerede patientforløb, herunder psykopatologiske vurderinger

påtage dig et medansvar for den psykologfaglige udvikling mhp. at sikre, at afsnittet arbejder efter nyeste (neuro-)psykologfaglige viden og praksis

bidrage i udarbejdelse af undervisningsmateriale til brug internt i BUA samt eksternt/tværsektorielt, herunder også introduktion af nye psykologer i afsnittet

bidrage med psykologfaglig ekspertise i interne arbejdsgrupper (Småbørn samt på tværs af BUA).

Ved ansøgningen vil der blive lagt vægt på, at du

er psykolog med relevant specialistgodkendelse

har erfaring med tværfagligt samarbejde

har bred erfaring med udredning, herunder psykologisk testning

har et godt overblik og evne til planlægning i en dagligdag med et til tider højt arbejdstempo

har evne til selvstændigt at tilrettelægge og prioritere tid til skriftligt arbejde inden for de givne rammer

har kendskab til forskellige behandlingsmetoder, både psykoedukativt, men også terapeutisk.

Vi lægger desuden vægt på, at du har gode samarbejdsevner, evne til refleksion og indlevelse samt gode kommunikationsevner, såvel på skrift som i tale. Evne til omstilling i en organisation præget af hyppige forandringer.

Vi har et fagligt stimulerende miljø med gode muligheder for supervision og faglig udvikling.

Vi kan tilbyde

et godt mono- og tværfagligt miljø med mulighed for sparring på tværs af matrikler og afsnit

en mindre enhed bestående af 5 psykologer, 2 sygeplejersker og 2 pædagoger samt læger tilknyttet fra Skejby

et afsnit præget af engagement, høj faglighed og ansvarlighed

et godt og respektfuldt tværfagligt samarbejde

mulighed for kurser og løbende faglig udvikling

et dynamisk afsnit med fokus på udvikling.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgningsfristen er d. 14. september 2026 og ansættelsessamtaler afholdes d. 18. september 2026.

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.

BUA består af 4 stationære afsnit og8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.

Afdelingen modtog i2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1. december 2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

BUA Klinik for Spæd- og småbørn Gødstrup

Beskæftigelsestype: Fast

Arbejdstid: Fuldtid

Primær kontaktperson: Tenna Hansen Psykolog

Telefon (Primær kontakt): 2328 3847

Kontakt: Heidi Toft Christiansen, ledende specialpsykolog

#J-18808-Ljbffr

Anvend Now

Similar Opportunities

View all jobs