Start Your Search Here

Job Search

JN Data A/S

Roskilde / Global

API Domain Architect

  • kr.900.000 - kr.1.300.kr.000

Job Summary

Salary Range:
kr.900.000 - kr.1.300.kr.000
Anvend Now

Job Description

Vil du sætte retningen for JN Datas API-domæne og samle forretning, kunder og specialister om fælles arkitektoniske beslutninger?

Stillingen

Som API Domain Architect sikrer du sammenhæng mellem forretningsbehov, integrationsløsninger og den overordnede arkitekturretning. Du definerer standarder, principper og roadmap for området og sikrer, at løsningerne understøtter JN Datas langsigtede strategi.

En væsentlig del af rollen er den relationsskabende og faciliterende dimension. Du arbejder på tværs af organisationen og skaber samarbejde mellem forretning, kunder, arkitekter og tekniske specialister. Succes i rollen afhænger i høj grad af din evne til at skabe relationer, opnå opbakning til fælles løsninger og drive forandringer gennem dialog, samarbejde og faglig gennemslagskraft.

Dine primære ansvarsområder

Udvikle og forankre strategi, roadmap og governance for API-domænet

Drive standardisering og best practices inden for API-design, governance og sikkerhed

Facilitere workshops, arkitekturfora og strategiske drøftelser

Være sparringspartner for ledelse, kunder og tekniske interessenter

Udarbejdelse af beslutningsoplæg, løsningsforslag og anbefalinger til ledelsen samt præsentation af arkitektoniske valg og strategiske initiativer til interessenter

Bidrage til udviklingen af Event Management-, Monitorering-, Observability- og AI Ops-kapabiliteter i samarbejde med afdelingens øvrige specialister og arkitekter

Bidrage til, at API-services designes med fokus på monitorering, sporbarhed og operationel indsigt, så services kan overvåges og understøttes effektivt i drift

Opgaven er tværorganisatorisk, men du får base i afdelingen Platform Operation og bliver en del af Event Teamet. Du vil indgå i et tæt samarbejde med både forretningsområder, arkitekturfællesskaber, platformteams og kunder og dermed få en central rolle i udviklingen af JN Datas API-landskab.

Vi forestiller os, at du:

Har minimum fem års erfaring som API Arkitekt, Integrationsarkitekt eller tilsvarende arkitekturrolle, gerne fra en kompleks IT-organisation

Har indgående kendskab til API-design, API lifecycle management, governance og sikkerhed

Kan omsætte forretningsmæssige behov til skalerbare og langsigtede arkitekturløsninger

Trives med at være retningsskabende og skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af både forretning og teknik

Kan facilitere workshops, arkitekturfora og beslutningsprocesser

Kan udarbejde oplæg, anbefalinger og beslutningsgrundlag til ledelse og kunder samt præsentere komplekse problemstillinger for interessenter på en klar og struktureret måde

Vi er nysgerrige efter at høre:

Hvordan du har arbejdet med at definere strategi, governance eller standarder for API- og integrationsområdet

Hvordan du har skabt opbakning og fælles retning blandt interessenter med forskellige behov og perspektiver

Hvordan du sikrer, at arkitektoniske beslutninger understøtter både forretning, governance og drift

Vi tilbyder

Som medarbejder hos JN Data er du sikret nogle gode ansættelsesvilkår.

god pensionsordning

6. ferieuge

5 omsorgsdage

forhøjet ferietillæg

gruppelivsforsikring

sundhedssikring

tandforsikring

fuld løn under barsel

Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Vi tilbyderfleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Som medarbejder i JN Data er du med til at drifte Danmarks økonomi. Vi gør det usynlige, når vi står bag størstedelen af it-infrastrukturen i landets finansielle sektor.

Næsten hver gang danskerne bruger deres mobilbank eller gennemfører en betaling, kan de sende os en venlig tanke.

Du får omkring 1.000 kolleger i Silkeborg, Roskilde og Warszawa, og vi samarbejder om vitale løsninger, der når ud til millioner af danskere og over 40.000 ansatte i 200 banker og realkreditinstitutter.

Vi er klar, vi er ambitiøse, og vi er der for hinanden. #weareon

Læs mere om, hvad vi kan tilbyde som arbejdsplads på vores karriereside .

#J-18808-Ljbffr

Anvend Now

Similar Opportunities

View all jobs