DCC Energi A/S
København / Global
Business Developer
- kr.650.000 - kr.900.000
København / Global
Business Developer til videreudvikling af vores solforretning
Har du lyst til at bidrage til den grønne omstilling og være med til at videreudvikle et strategisk vækstområde i DCC Energi? Har du kommerciel erfaring, solid forretningsforståelse og evnen til at omsætte muligheder til konkrete løsninger? Så læs videre her.
Vi søger en Business Developer, der får en central rolle i videreudviklingen og skaleringen af vores solforretning. Sol er et af de områder, vi ønsker at udbygge og videreudvikle over de kommende år, og du får derfor mulighed for at være med til at forme et vigtigt forretningsområde i DCC Energis fortsatte transformation.
Som et af Danmarks store energiselskaber har vi en stor kundebase, en bred portefølje af energiløsninger og et klart formål om at hjælpe alle fremad i den grønne omstilling. Solforretningen er i gang med at skabe et solidt fundament, og næste skridt handler om at forbedre vores kommercielle model, udvikle gode kundeoplevelser og skabe skalerbare løsninger til både privat- og erhvervskunder.
DCC Energi står i en spændende transformation, hvor nye og mere bæredygtige energiløsninger spiller en stadig større rolle. Solceller, batterier og intelligente energiløsninger bliver centrale dele af fremtidens energiportefølje, og vi ønsker at opbygge en solforretning, der både er kommercielt robust, driftseffektiv og relevant for kundernes behov - nu og i fremtiden.
Spil en nøglerolle
Som Business Developer kommer du til at arbejde tværgående og tæt sammen med interne og eksterne samarbejdspartnere. Du vil arbejde i krydsfeltet mellem strategi, forretningsudvikling, kommerciel eksekvering og drift og få en vigtig rolle i at videreudvikle solforretningen fra et vækstområde til en endnu mere skalerbar og moden forretning.
Du bliver med til at identificere nye muligheder, udvikle business cases, udvikle go-to-market-tilgangen og sikre, at løsningerne hænger sammen på tværs af salg, marketing, IT, kundeservice, økonomi og eksterne leverandører. Rollen kræver både strategisk udsyn og evnen til at få ting til at ske i praksis.
Vi værdsætter initiativ og kvalitet i alt, hvad vi gør, og du vil opleve et udviklende, uformelt og socialt arbejdsmiljø - i en organisation, der leverer det bedste hver dag. Du bliver en del af et professionelt miljø med dygtige kollegaer og et stort kommercielt engagement.
Ansvar/opgaver
Videreudvikle DCC Energis solforretning som et strategisk vækstområde
Udvikle og kvalificere business cases, markedsanalyser og kommercielle muligheder inden for solceller, batterier og relaterede energiløsninger
Definere og videreudvikle go-to-market-planer for B2C og B2B i tæt samarbejde med salg, marketing og relevante forretningsområder
Bidrage til at udvikle skalerbare processer og kunderejser fra leadgenerering og rådgivning til tilbud, installation og opfølgning
Identificere muligheder for krydssalg og bundling med øvrige produkter og løsninger i DCC Energis portefølje
Arbejde tæt sammen med interne stakeholders og eksterne samarbejdspartnere for at sikre høj kvalitet, effektiv eksekvering og effektiv overgang til drift
Understøtte udviklingen af digitale løsninger, datagrundlag og rapportering, der kan øge salget, kundeoplevelsen og den kommercielle opfølgning
Være med til at etablere og videreudvikle partnerskaber, der kan accelerere væksten i solforretningen
Det skal være sjovt og udviklende at gå på arbejde og vi er stolte af vores gode arbejdsmiljø og resultater. Vi samarbejder og tror på, at vi i fællesskab skaber de bedste resultater.
Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse, fx inden for økonomi, business, teknik, energi eller lignende
Du har flere års erfaring med forretningsudvikling, produktudvikling eller kommerciel udvikling - gerne fra en branche i transformation
Du har solid kommerciel indsigt og kan omsætte markedsmuligheder til konkrete initiativer, beslutningsgrundlag og handlingsplaner
Du evner at arbejde struktureret med komplekse, strategiske problemstillinger uden entydige svar
Du har erfaring med go-to-market-strategier, business cases og kommerciel eksekvering
Du har forståelse for digitale kunderejser, processer og kundeoplevelser - og kan stille de rigtige krav til IT og systemunderstøttelse
Du trives i et miljø, hvor forretningen er under udvikling, og hvor der er behov for både struktur og fremdrift
Du er god til at samarbejde på tværs i en organisation med mange snitflader
Du har erfaring med projektstyring og koordinering med flere interne og eksterne samarbejdspartnere
Du skriver og taler dansk og engelsk
Hvad tilbyder vi dig?
En nøgleposition i et strategisk vækstområde med stor betydning for DCC Energis fremtidige energiportefølje
Stor indflydelse på udviklingen af solforretningen, herunder produkter, processer, partnerskaber og kommercielle modeller
Mulighed for at arbejde med et område, der skal udbygges og videreudvikles markant over de kommende år
Tæt samarbejde med interne og eksterne stakeholders
Inspirerende kollegaer og masser af engagement
Medindflydelse på din arbejdsdag samtidig med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder
Lønpakke inkl. pension og bonus, fri mobiltelefon og internet, helbreds- og gruppelivsforsikring
Mulighed for hjemmearbejde
Et selskab fyldt med Energi
Hos DCC Energi er vores formål at hjælpe alle fremad i den grønne omstilling, så vi sammen kan forme fremtiden.
En fremtid, hvor mere bæredygtige muligheder sammen med vores eksisterende produkter sikrer, at vi forbliver en relevant leverandør på det danske energimarked. Målet er at udvikle vores aktiviteter i retning af nye energiformer og dermed møde vores kunders fremtidige behov.
I takt med den igangværende energiomstilling udvider vi løbende porteføljen med nye produkter og løsninger - fx elaftaler, ladestandere, biogas, HVO, varmepumper og solceller. Sol er et af de områder, vi ønsker at udbygge og videreudvikle de kommende år, fordi det spiller en vigtig rolle i vores ambition om at hjælpe kunderne med at optimere deres energiforbrug og vælge grønnere energiløsninger.
Vores holdning er, at vi sammen former fremtiden og med det mener vi sammen som kollegaer og i relation til både kunder og samfundet. Derfor er vores mål også at inspirere og udfordre vores kunder til at optimere deres energiforbrug og derigennem skabe de bedste forudsætninger for den gode energi.
Samlet er vi mere end 250 engagerede medarbejdere, der hver dag forsyner private, erhverv og det offentlige med en bred vifte af energiløsninger og omsætter på tværs af vores forskellige forretningsområder for ca. 7 mia. kr. om året. Vi er lige flyttet til et nyt hovedkontor på Østbanegade 123, 2100 København Ø.
Sammen om fremtiden - dccenergi.dk
#J-18808-Ljbffr
København / Global
København / Global
København / Global
, Denmark / Global
København / Global
Albertslund Kommune / Global