Start Your Search Here

Job Search

Droids Agency

København / Global

Senior Developer

  • kr.700.000 - kr.900.000

Job Summary

Salary Range:
kr.700.000 - kr.900.000
Anvend Now

Job Description

Går du op i at bygge software på den rigtige måde? Synes du det er vigtigt at vælge den rigtige arkitektur, og vil du også gerne se dit arbejde gøre en reel forskel? Hvis du kan svare ja på overstående, så tror vi du vil passe godt ind hos Droids Agency. Vi kombinerer teknisk dybde med konkret leverance og driftsansvar.

Vi søger en erfaren udvikler til vores AI-team på ca 8 profiler. Mens titlen på jobopslaget er Senior Developer, så efterspørger vi også en profil med baggrund som software engineer eller DevOps/platform engineer. Det afgørende er, at du har tung erfaring med softwareudvikling til produktion, og at du arbejder effektivt og professionelt, både i teams og på egen hånd.

Du bliver seniorkonsulent hos Droids Agency. Det betyder, at du sammen med resten af teamet vil skulle rådgive og udfører arbejde for vores kunder, både på nye løsninger og på systemer i drift. Du får tæt kundekontakt og arkitektansvar for de projekter, du er involveret i. Konkret efterspørger vi:

Arbejde primært på backend og tage del i arkitekturvalg, systemdesign, containeriserede miljøer og klar, vedligeholdelig dokumentation

Bygge, teste og levere software med open source-principper, CI/CD og infrastructure as code, GitOps,

Fungere som betroet rådgiver for kunderne og hjælpe dem med at træffe gode beslutninger og omsætte idéer til brugbare løsninger

Sætte retning for deployment og infrastruktur på dine projekter, herunder Kubernetes, Docker og skalerbare driftsmiljøer

Vi arbejder på tværs af clouds med hovedvægt på Azure samt forskellige Linux-miljøer på lokale clouds eller on-prem hos kunderne.

Vores tech stack indeholder blandt andet: Python, Go, Typescript og Rust. Du behøver ikke at være dygtig til samtlige af disse, men som senior developer forvente vi, at du vil kunne sætte dig ind i nye sprog hvis det er nødvendigt.

Selvom Droids Agency generelt arbejder med AI, så er rollen som Senior Developer ikke afhængig af, at du har AI-erfaring på forhånd. Det lærer du hos os.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

Har mindst 6 års erfaring med softwareudvikling til produktion

Trives i konsulentrollen og kan tale med både udviklere og beslutningstagere hos kunden

Har solid erfaring inden deployment, cloudinfrastruktur, Kubernetes og Docker

Har arbejdet med skalerbar deployment og infrastructure management

Arbejder struktureret og tager ansvar for, at tingene bliver færdige, uanset om du sidder i et team eller alene

Taler og skriver dansk

Vi tilbyder

En central rolle på vores AI-team, hvor du får indflydelse på både løsninger og arbejdsmetoder

Arbejde med systemer i drift, der bruges i stor skala af private og offentlige kunder

En arbejdsplads på Islands Brygge med højt til loftet, korte beslutningsveje og et stærkt fagligt miljø

Et team, der leder fra fronten og løfter i flok, både internt og sammen med kunderne

Droids Agency blev grundlagt i 2017 og består i dag af ca. 30 medarbejdere. Vi leverer AI-rådgivning og AI-løsninger. Derudover er vi driftsleverandør på en række open source-projekter.

Vores vision er at blive Nordens førende teknologihus inden for AI, samt at gøre komplekse teknologier til virkelige løsninger, der skaber værdi for mennesker og samfund.

#J-18808-Ljbffr

Anvend Now

Similar Opportunities

View all jobs