Start Your Search Here

Job Search

Karup

Kolding / Global

Key Account Manager

  • kr.600.000 - kr.800.000

Job Summary

Salary Range:
kr.600.000 - kr.800.000
Anvend Now

Job Description

Vores kunder har ikke fysiske butikker. De har webshops, feeds, kampagneplaner og konverteringsrater. Hvis du forstår den verden, forstår du vores kunder. Vi søger en experienced Key Account Manager, der kan udvikle vores vigtigste forhandlere - og som selv går ud og finder de næste. Nysalg er ikke noget, du tager, når kalenderen tillader det. Det er en væsentlig del af jobbet.

Hvem er vi

Karup designer møbler til folk der bor småt, men lever stort. Vi er et dansk møbelbrand med rødder i Jylland og kunder i hele Europa og USA. Størstedelen af vores omsætning går gennem forhandlere - og de er alle online. Ingen butiksruter, ingen fysiske hyldemeter. Vores kunder er e-commerce-virksomheder, og vores salgsarbejde er digitalt fra ende til anden.

Vi er 22 kolleger i Herning. Flad struktur, kort vej fra idé til handling - og en kultur hvor alle bidrager til det hele.

Hvad arbejdet faktisk er

New business: Du opsøger, kvalificerer og lukker nye forhandlere - og du arbejder struktureret i vores CRM, så du altid ved, hvor dine deals står, og hvad der skal til for at flytte dem. Der er en sund pipeline at gå i gang med, og der skal løbende fyldes på.

Ansvar for en portefølje af eksisterende kunder: Du står for sortiment, kampagneplaner, content og data til deres platforme, vækstplaner og den løbende relation.

Kommerciel udvikling af dine kunder: Du forstår deres forretning, deres marginer og deres kunderejse, og du finder væksten sammen med dem.

Udvalgte fjernmarkeder: Sammen med CCO går du fra markedsanalyse og forhandlerudvælgelse til de første ordrer.

Kundebesøg, messer og forhandlinger: Du rejser både i Danmark og internationalt.

Det er noget for dig, hvis ...

Du har hunter-genet. Du ved, at nye kunder ikke kommer af sig selv, og du kan lide at hente dem. Og du kan det lange, seje træk bagefter: at udvikle en kunde år efter år.

Du forstår e-commerce indefra. Du ved, hvad et godt produktfeed betyder for en forhandlers salg, hvorfor content og data er en del af leverancen, og hvordan man gør sig uundværlig hos en kunde, der aldrig sætter dine varer på en hylde.

Du taler og skriver flydende engelsk.

Vi matcher ikke, hvis ...

Du helst kun vil pleje - og aldrig jage. Her er nysalg ikke en fodnote, det er en fast del af din uge. Eller du kommer fra klassisk butikssalg og ser det digitale som noget, marketing tager sig af. Eller du har brug for en stor salgsorganisation omkring dig for at fungere - her ejer du selv dine kunder og din pipeline.

Det her er Karup

Hos Karup mødes vi på kontoret i Herning. Hver dag. Fordi vi tror fuldt og fast på, at de bedste idéer opstår, når vi er i samme rum-ikke i samme tråd. Vi går op i kultur, samvær og i at kende hinanden ordentligt. Det er et aktivt tilvalg. Af samme grund bor du formentlig heller ikke mere end en times kørsel fra Herning.

Vi skaber møbler. Vi sælger dem online. Og vi bruger AI og teknologi til alt det, der gør os skarpere og hurtigere. Ikke fordi det er trendy-men fordi det har afgørende betydning for vores succes. Hvis du er typen, der prøver det nye værktøj, før du bliver bedt om det, så er du et match-made-in-heaven.

Vi er ambitiøse med en flad struktur og stor appetit på det, der kommer. Vejen fra idé til eksekvering er kort. Ansvaret er ægte. Kommer du med drive, nysgerrighed og energi, så har vi plads til dig.

Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi møder den rette.

#J-18808-Ljbffr

Anvend Now

Similar Opportunities

View all jobs