Start Your Search Here

Job Search

Emply Denmark

Aarhus / Global

Chefsygeplejerske til Plastik- og Brystkirurgi - Aarhus Universitetshospital

  • kr.900.000 - kr.1.150.kr.000

Job Summary

Salary Range:
kr.900.000 - kr.1.150.kr.000
Anvend Now

Job Description

Chefsygeplejerske til Plastik- og Brystkirurgi - Aarhus Universitetshospital

Høje faglige ambitioner. Samarbejde på tværs. Sammen om patienterne.

Plastik- og Brystkirurgi på Aarhus Universitetshospital er en højt specialiseret afdeling med stærke faglige miljøer, komplekse patientforløb og høje ambitioner for patientbehandling, uddannelse, forskning og udvikling. Afdelingen spiller en vigtig rolle i en lang række patientforløb på tværs af AUH og har mange samarbejdsflader til andre specialer og fagligheder.

Afdelingen har gennem de senere år været igennem forandringer og er i gang med en ambitiøs kapacitets- og kompetenceopbygning. Vi søger nu både en ny chefsygeplejerske og cheflæge, som sammen får en central rolle i den fortsatte udvikling af afdelingen. De to rekrutteringer gennemføres parallelt, og som ny chefsygeplejerske får du derfor mulighed for sammen med din kommende ledelsesmakker at sætte retning for den næste fase.

Opgaven er at bygge videre på afdelingens stærke faglighed og gode samarbejde og samtidig skabe tydelige rammer for den fortsatte udvikling. Sammen med cheflægen skal du stå i spidsen for en afdeling, hvor høj faglig kvalitet, bæredygtig drift, forskning, uddannelse og udvikling går hånd i hånd – og hvor et respektfuldt og åbent samarbejde på tværs af fagligheder og patientforløb er en central ambition.

Som chefsygeplejerske har du sammen med cheflægen ansvar for afdelingens samlede drift og udvikling. Du får samtidig et særligt ansvar for den sygeplejefaglige og organisatoriske ledelse og for at skabe rammer, hvor høj faglig kvalitet, gode patientforløb og udvikling kan gå hånd i hånd.

Du får en central rolle i at skabe sammenhæng og tydelighed i en organisation, hvor mange funktioner, fagligheder og samarbejdsrelationer er gensidigt afhængige. Afdelingen arbejder med en relativt flad struktur, hvor ansvar delegeres, og hvor ledelsens rolle er at skabe rammerne for, at fagligheden kan udfolde sig bedst muligt.

Sammen med cheflægen skal du bidrage til den fortsatte udvikling af afdelingens faglige miljøer og omsætte nye rammer – herunder specialeplanen og sundhedsreformen – til relevante faglige og organisatoriske prioriteringer.

Som chefsygeplejerske har du særligt fokus på at:

Skabe klare organisatoriske rammer og tydelige ledelses- og beslutningsveje.

Understøtte og udvikle funktionsledergruppen gennem sparring, fælles prioritering og gensidig læring.

Bidrage til den faglige udvikling af afdelingen og skabe gode rammer for uddannelse, forskning, innovation og kompetenceudvikling.

Sikre gode og sammenhængende patientforløb med patienten i centrum.

Bidrage til bæredygtig drift og balancerede prioriteringer i en hverdag med høje faglige ambitioner og begrænsede ressourcer.

Styrke et bæredygtigt arbejdsliv, trivsel og psykologisk tryghed.

Arbejde strategisk med rekruttering og tilknytning og bidrage til attraktive faglige miljøer.

Understøtte og videreudvikle samarbejdet på tværs af AUH og det øvrige sundhedsvæsen, herunder i relation til sundhedsreformen.

Du bliver leder for ledere og får en central rolle i at videreudvikle ledelseskapaciteten i afdelingen. Sammen med cheflægen skal du skabe tydelighed om ansvar, prioriteringer og beslutningsveje og samtidig give ledere og medarbejdere rum til at bringe deres faglighed i spil.

Jeres samarbejde bygger på et fælles ansvar for helheden og på, at forskellige faglige og ledelsesmæssige perspektiver skal styrke de beslutninger, der træffes.

Kvalifikationer

Du er uddannet sygeplejerske og har dokumenteret ledererfaring, gerne som leder for ledere. Du har erfaring fra – og solid forståelse for – en kirurgisk og hospitalsfaglig kontekst og trives i en kompleks organisation under forandring med mange samarbejdsrelationer.

Du arbejder struktureret og professionelt med ledelse og har blik for sammenhængen mellem faglig kvalitet, patientforløb, drift, medarbejdere og organisation. Du interesserer dig for den fortsatte udvikling af både din egen ledelse og afdelingens faglige og organisatoriske miljøer.

Du har blik for de større sammenhænge i sundhedsvæsenet og kan sammen med cheflægen omsætte strategiske og politiske rammer til meningsfulde prioriteringer i afdelingens hverday.

Som leder er du:

Lyttende, nysgerrig og relationelt stærk.

I stand til at skabe følgeskab gennem tillid, faglig respekt og inddragelse.

Tydelig, konsistent og transparent i din ledelse.

Optaget af læring og ser fejl som en del af udviklingen.

Motiveret for at bygge videre på det, der allerede fungerer godt.

Du formår at kombinere en stærk sygeplejefaglig identitet med blik for afdelingens samlede opgave. Du kan stå tydeligt i dit eget ledelsesansvar og samtidig prioritere det tætte tværfaglige ledelsessamarbejde.

Vi tilbyder

Du får en central ledelsesrolle i en fagligt stærk og højt specialiseret afdeling med engagerede medarbejdere og funktionsledere og høje ambitioner for patientbehandling, uddannelse, forskning og udvikling.

Hos os får du mulighed for at præge både afdelingens sygeplejefaglige og organisatoriske udvikling og den bredere udvikling på Aarhus Universitetshospital. Du bliver en del af et miljø med tæt samarbejde på tværs af specialer og faggrupper og med aktive nationale og internationale forsknings- og uddannelsesrelationer.

Som leder på AUH får du adgang til ledelsesudvikling, sparring og faglige netværk. Når du starter som afdelingsleder på AUH, får du et tilpasset onboardingforløb med udgangspunkt i dine erfaringer, dine behov og den ledelsesopgave, du træder ind i.

Om Plastik- og Brystkirurgi og AUH

Plastik- og Brystkirurgi er en højt specialiseret afdeling med ca. 140 medarbejdere og en vigtig rolle i komple

#J-18808-Ljbffr

Anvend Now

Similar Opportunities

View all jobs