DCC Energi
Nærum / Global
Account Manager B2B
- kr.420.000 - kr.650.000
Nærum / Global
ACCOUNT MANAGER
med erfaring i at sælge og opbygge gode relationer via telefonen
Motiveres du af at skabe salg gennem gode samtaler i telefonen – og kan du omsætte behov til løsninger for vores erhvervskunder? Så har vi en spændende stilling som Account Manager i vores B2B-salg.
I DCC Energi er i fuld gang med en spændende udvikling, hvor vi udvikler vores aktiviteter i retning af nye energiformer, så vi møder vores kunders fremtidige behov. Vores 2030 strategi ”Sammen Former vi Fremtiden” indeholder vores eksisterende energiløsninger og grønnere løsninger, som vil have et større fokus i årene fremover.
Du bliver en del af B2B-salgsafdelingen og vil sammen med kollegaer arbejde med vores mindre og mellemstore erhvervskunder i Danmark. Dit vigtigste arbejdsredskab er telefonen, hvor du via dialog skaber relationer, afdækker behov og lukker aftaler.
Spil en nøglerolle
Du kommer til at spille en nøglerolle i salget af hele vores produktportefølje til erhvervskunder. Produktporteføljen er brændstoffer, fyringsolie, Shell kort, el, naturgas og energiservice, og du er med til at åbne døren til nye løsninger som varmepumper og solceller. Du får en grundig oplæring i vores værditilbud og produkter, så du kan skabe værdi i hver samtale.
Produktporteføljen bliver ændret i takt med den grønne omstilling, og du ser det som en god mulighed med nye produkter.
Du motiveres i at opdatere din viden med energimarkedet og vores produkter løbende, så du er i stand til at give kunderne den bedst mulige rådgivning.
Du tilrettelægger selv din hverdag, og det er vigtigt, at du er en moderne sælger, der arbejder med digitale salgsværktøjer i CRM og dokumenterer dine indsatser og resultater.
Ansvar og arbejdsopgaver
Opsøgende telefondialog med erhvervskunder – fra første kontakt til lukket aftale
Udvikle eksisterende kunder gennem behovsafdækning, rådgivning og krydssalg på tværs af hele produktporteføljen
Fastholde kunder gennem god opfølgning og en serviceoplevelse, der opleves som værdifuld
Udarbejde tilbud, følge op og sikre tydelige aftaler – primært via telefon og mail
Det skal være sjovt og udviklende at gå på arbejde, og vi er stolte af vores gode arbejdsmiljø og flotte resultater. Vi samarbejder og tror på, at vi i fællesskab skaber de bedste resultater.
Lidt om dig
Du har erfaring med opsøgende salg og kan gennemføre en telefonsalgsproces fra første kontakt og behovsafdækning til tilbud, forhandling og aftale
Du har en relevant teoretisk uddannelse
Du motiveres af salg, er initiativtagende og resultatorienteret – og du har lyst til at lære en bred produktportefølje at kende
Du kan lide, at telefonen er dit vigtigste værktøj, og du skaber fremdrift gennem nysgerrige spørgsmål, aktiv lytning og tydelige aftaler
Du arbejder målrettet og har fokus på at få nye kunder i hus
Du er hurtig til at tilegne dig ny viden, trives under oplæring og omsætter produktkendskab til konkrete anbefalinger i samtalen
Du er åben, positiv og en god kommunikator både mundtlig og skriftligt, og du er dygtig til at skabe og vedligeholde relationer
Du trives med salgsbudgetter og mål
Du har erfaring med CRM-systemer, digitale salgsværktøjer og Word og Excel
Hvad tilbyder vi dig?
Et spændende job med mulighed for at bidrage til energiomstillingen i Danmark
Store frihedsgrader og medindflydelse på din arbejdsdag samt gode personlige og faglige udviklingsmuligheder
Inspirerende kollegaer og masser af engagement
Attraktiv lønpakke inkl. pension og bonus, fri mobiltelefon og internet, helbreds- og gruppelivsforsikring
Et selskab fyldt med Energi
Hos DCC Energi er vores formål at hjælpe alle kunder fremad i den grønne omstilling, så vi sammen former fremtiden.
En fremtid, hvor mere bæredygtige muligheder sammen med vores eksisterende produkter sikrer, at vi forbliver en relevant leverandør på det danske energimarked. Målet er at udvikle vores aktiviteter i retning af nye energiformer og dermed møde vores kunders fremtidige behov.
I takt med den igangværende energiomstilling udvider vi derfor løbende porteføljen med nye produkter og løsninger – fx. elaftaler, ladestandere, biogas, HVO og varmepumper.
Vores holdning er, at vi sammen former fremtiden og med det, mener vi, sammen som kollegaer og i relation til både kunder og samfundet. Derfor er vores mål at inspirere og udfordre vores kunder til at optimere deres energiforbrug og derigennem skabe de bedste forudsætninger for den gode energi.
Samlet er vi mere end 250 engagerede medarbejdere, der hver dag forsyner private, erhverv og det offentlige med en bred vifte af energiløsninger. Vi omsætter på tværs af vores forskellige forretningsområder for ca. 11 mia. kr. om året.
Sammen om fremtiden - dccenergi.dk
Kontaktinformation
DCC Energi
Østbanegade 123
2100 København Ø
Danmark Hovedstaden
Peter Bahnsen
#J-18808-Ljbffr
, Denmark / Global
, Denmark / Global
Ballerup / Global
København / Global
, Denmark / Global
København / Global