PARETO SECURITIES AS
, , Denmark / Global
Designkonsulent til innovationsprojekt på social- og arbejdsmarkedsområdet – projektstilling
- kr.520.000 - kr.640.000
, , Denmark / Global
Vil du være med til at designe nye løsninger på komplekse velfærdsudfordringer?
I Kolding Kommune søger vi en designkonsulent, som kan stå i spidsen for et ambitiøst innovationsprojekt, der skal udvikle nye løsninger og skabe bedre sammenhæng for borgere på tværs af social- og arbejdsmarkedsområdet.
Vi leder efter dig, der bliver motiveret af komplekse problemstillinger, som ikke har én rigtig løsning. Dig, der er nysgerrig på mennesker og praksis, som kan se muligheder, hvor andre ser begrænsninger, og som har lyst til at undersøge, udfordre og skabe nyt sammen med borgere, medarbejdere og ledere.
En unik mulighed for at sætte dit aftryk
Vi ved, hvor vi vil hen, men vi ved ikke præcis, hvordan vi kommer derhen – her har du bolden.
Som designkonsulent får du en sjælden mulighed for at arbejde med en kompleks velfærdsudfordring og samtidig få stor faglig frihed og reel indflydelse på projektets retning.
Du bliver en central aktør i et projekt med høj ledelsesmæssig og politisk bevågenhed, og hvor dine faglige perspektiver får direkte betydning for den videre udvikling af Kolding Kommunes indsats på social- og arbejdsmarkedsområdet.
Du får mulighed for at arbejde tæt på både praksis og ledelse og får en bred kontaktflade på tværs af fagligheder og organisationen som helhed. Samtidig får du mulighed for at sætte dit præg på en udviklingsproces, hvor resultatet skal kunne mærkes i praksis – både for borgere og medarbejdere.
Kort sagt: Du får en kompleks udfordring, stor frihed og mulighed for at skabe noget, der får betydning langt ud over selve projektperioden.
Du skal ikke implementere en færdig løsning – du skal være med til at skabe den
Området er stort og komplekst. Mange borgere har behov, der går på tværs af social- og arbejdsmarkedsområdet, og deres forløb involverer ofte flere fagligheder, indsatser og aktører. Derfor vil vi undersøge, hvordan vi kan styrke den fælles indsats og skabe endnu mere sammenhængende forløb, som skaber værdi for borgerne. Med beskæftigelsesreformen, som implementeres i disse år, er det arbejde blevet endnu mere aktuelt.
Vi har ikke på forhånd besluttet, hvordan løsningen skal se ud. Det er netop opgaven. Du får ansvar for at designe og drive en åben, undersøgende og involverende innovationsproces, hvor borgere, medarbejdere, ledere og relevante samarbejdspartnere bidrager til at forstå udfordringerne, identificere potentialerne og udvikle nye løsninger.
Det skal projektet skabe
Ambitionen er at skabe en stærkere og mere sammenhængende indsats for borgere på tværs af social- og arbejdsmarkedsområdet. Projektet skal bidrage til, at flere borgere opnår eller fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet, og at borgerne oplever større sammenhæng, tydeligere retning og bedre koordinering i deres forløb.
Samtidig skal projektet skabe ny viden, sammenhængende løsninger og fælles læring, der kan styrke den faglige og økonomiske bæredygtighed på tværs af områderne.
Din opgave
Som designkonsulent bliver du den drivende kraft i innovationsprocessen. Du skal omsætte designfaglighed til praksis og skabe en proces, der bevæger projektet fra indsigt og udforskning til nye muligheder og løsninger, der giver effekt.
Du kommer blandt andet til at:
designe og facilitere en innovativ og eksplorativ udviklingsproces
undersøge borgernes oplevelser og behov og sikre, at borgerne bliver aktive medskabere af løsningerne
involvere medarbejdere og ledere på tværs af social- og arbejdsmarkedsområdet og bringe deres viden og erfaringer i spil
arbejde med data, kvalitative indsigter og praksisnær viden for at forstå området og identificere potentialer
udfordre eksisterende antagelser, arbejdsgange og strukturer
skabe rum for idéudvikling, eksperimenter, prototyper og afprøvning af nye løsninger
omsætte forskellige perspektiver til indsigter, koncepter og anbefalinger
sikre fremdrift og sammenhæng i processen og løbende involvere projektets styregruppe og øvrige interessenter
bidrage til at styrke design- og innovationskompetencer i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Du skal altså både kunne åbne processen op, skabe fremdrift og resultater. Du skal kunne være nysgerrig og undersøgende uden at miste retningen – og kunne hjælpe andre med at bevæge sig fra "sådan plejer vi" til "hvad nu hvis?".
Vi arbejder med design i Kolding
Kolding Kommune har en stærk tradition for design og designtænkning. Vi bruger design som en tilgang til udvikling og innovation, hvor vi undersøger den egentlige udfordring, inddrager dem, det handler om, og sammen udvikler løsninger, der skaber værdi. Borgerens perspektiv og samskabelse er centrale elementer i tilgangen. Det skal du kunne omsætte til praksis i en kompleks kommunal virkelighed.
Hvem er du?
Du behøver ikke at have en bestemt uddannelsesbaggrund. Det vigtigste er, at du har stærke kompetencer inden for design, innovation og facilitering og kan omsætte dem til udvikling af velfærdsløsninger.
Vi forestiller os, at du
har solid erfaring med designtænkning, servicedesign, samskabelse eller andre design- og innovationsmetoder
er stærk i facilitering og kan skabe engagement og tryghed i processer med mange forskellige perspektiver
kan arbejde både strategisk og praksisnært
er god til at undersøge, før du konkluderer
kan omsætte komplekse problemstillinger til noget, mennesker kan forstå, arbejde med og udvikle
har erfaring med at involvere borgere, brugere eller andre målgrupper i udviklingsprocesser
kan navigere i en politisk styret organisation og skabe fremdrift på tværs af fagligheder
er modig, nysgerrig og kan udfordre eksisterende praksis.
Derudover arbejder du selvstændigt og tager ansvar for at drive din opgave fremad. Samtidig er du stærk i relationsskabelse og god til at skabe tillid og engagement på tværs.
Du bliver en del af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Du bliver ansat i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (SAF), hvor du får base og daglig tilknytning. Forvaltningen rummer både social-, arbejdsmarkeds- og ungeområdet og vi arbejder med en bred vifte af opgaver omkring borgere i forskellige livssituationer.
Du bliver en del af et stærkt konsulentfællesskab med tæt sparring fra både konsulentkolleger og ledelse og kommer til at arbejde tæt sammen med medarbejdere på tværs af driften på social- og arbejdsmarkedsområdet samt med projektets styregruppe. Samtidig vil du have en bred kontaktflade til borgere og eksterne samarbejdspartnere – fx sundhedsvæsen, psykiatri og civilsamfund.
Vi glæder os til at høre, hvordan du vil gribe opgaven an.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en 37-timers projektansættelse frem til 31. december 2027 med mulighed for forlængelse.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Praktiske oplysninger om ansøgningsprocessen
Ansøgningsfrist er den 4. oktober 2026
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2026 eller hurtigst muligt
1. samtalerunde er den 19. oktober 2026
Eventuelt 2. samtale den 26. oktober 2026
Ved samtalerne deltager social- og handicapchef Simone de Lemos, arbejdsmarkedschef Maja Decovski, sekretariats- og udviklingschef Christine Gyldenhof og chefkonsulent Chalotte Dreyer fra Kolding Kommune.
Sekretariats- og udviklingschef Christine Gyldenhof, [email protected] – tlf. 40 38 48 13
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune påwww.komtilkolding.dk
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune påwww.komtilkolding.dk
#J-18808-Ljbffr
, Denmark / Global
, Denmark / Global
, Denmark / Global
, Denmark / Global
, Denmark / Global
København / Global