Start Your Search Here

Job Search

E-nettet

København / Global

Project Manager

  • kr.1.004.kr.000 - kr.1.339.kr.000

Job Summary

Salary Range:
kr.1.004.kr.000 - kr.1.339.kr.000
Anvend Now

Job Description

Har du lyst til at arbejde med nogle af finanssektorens mest spændende projekter? Vi søger en erfaren projektleder, der kan skabe fremdrift i projekter med mange interessenter og høj kompleksitet i den finansielle sektor. Opgaverne er primært IT-relaterede, men kan også omfatte foranalyser og forretningsprojekter, der samler aktører på tværs af den danske finanssektor. Du bliver en del af E-nettets Project Management Team. Vi leder primært store sektorprojekter og hjælper samtidig kolleger i organisationen med at føre projekter inden for deres kerneområder sikkert i mål.

I rollen får du ansvar for at lede store og komplekse sektorprojekter, skabe fremdrift i interne projekter og bidrage til den fortsatte udvikling af vores projektledelsespraksis. Du bliver samtidig en del af et fagligt miljø med erfarne projektlederkolleger, som du kan sparre med undervejs.

Vi vælger metode efter projektets karakter og behov. Nogle projekter egner sig bedst til en agil og iterativ tilgang, mens andre kræver en mere klassisk vandfaldsmodel med mange eksterne interessenter, leverandører og faste deadlines.

Du får derfor stor frihed til at vælge den tilgang og tilrettelæggelse, der bedst understøtter projektets mål og rammer.

Hvad forventer vi af dig? Vi Er Meget Motiverede For De Resultater, Vi Skal Skabe Sammen. Derfor Søger Vi En Kollega, Der Kan Genkende Sig Selv i Følgende

Solid projektlederfaglighed - både teoretisk og praktisk

Erfaring med at lede forskellige typer projekter og tilpasse metode og tilgang til den konkrete opgave

Gode samarbejdsevner og evne til at samle interessenter samt bygge bro mellem forretning og IT og på tværs af interne og eksterne parter

Lyst til både at udfordre og blive udfordret i et engageret og målrettet arbejdsmiljø med fokus på psykologisk tryghed

Solide kommunikationsevner og let ved at samarbejde med kolleger i organisationen og eksterne samarbejdspartnere

Hvad kan du forvente af os? Hos os bygger vi stærke relationer for at skabe gode vilkår for samarbejde, så vi sammen kan udvikle de bedste løsninger.

Vi arbejder efter rammer frem for regler, og vi kan lide at være sammen i både faglige og sociale sammenhænge. Vi har en aktiv personaleforening, som sørger for mange gode arrangementer, og hver fredag samles vi om fx morgenmøder, morgenmad og fredagssamlinger.

Du kommer primært til at arbejde i vores lyse lokaler midt i København, og du kan se frem til stor fleksibilitet i form af mulighed for hjemmearbejde og placering af din arbejdstid.

Både din faglige og personlige udvikling er vigtig for os, fordi det er med til at understøtte trivsel, motivation og arbejdsglæde. Derfor har du gode muligheder for at deltage i kurser, konferencer og uddannelsesforløb. Som medarbejder i E-nettet får du meget mere med dig i dit arbejdsliv end løn, pension og nogle punkter til dit cv.

Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed, og derfor opfordrer vi dig til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Om E-nettet Hos E-nettet samler vi finanssektoren og digitaliserer Danmark. Vi udvikler unikke løsninger, som leverer konkret værdi til kunder, borgere og samfund.

Når en kunde skifter bank uden knas. Når en digital tinglysning sker med få klik. Når en bolighandel kører friktionsløst. Så har E-nettet bygget de usynlige løsninger, der leverer synlige gevinster til alle.

E-nettet er ejet af alle penge- og realkreditinstitutter i Danmark, og vi har gennem 25 år været med til at drive digitaliseringen af Danmark. Det fortsætter vi med. Derfor er vores vision at styrke Danmarks førerposition som verdens bedst digitaliserede samfund.

Læs mere på e-nettet.dk/karriere, hvor du kan møde nogle af dine kommende kolleger.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Project Management Laura Tomassini på tlf.nr.: 27583146 eller e-mail [email protected].

Ansøgningsfrist er den 11. oktober 2026. Vi indkalder løbende til samtaler.

Ansøgningsfrist: 11. oktober 2026

#J-18808-Ljbffr

Anvend Now

Similar Opportunities

View all jobs