Start Your Search Here

Job Search

People Executive ApS

Lystrup / Global

Finance Manager

  • kr.900.000 - kr.1.300.kr.000

Job Summary

Salary Range:
kr.900.000 - kr.1.300.kr.000
Anvend Now

Job Description

Finance Manager

– nøglerolle med ansvar for økonomistyring, ledelse og forretningsunderstøttelse

Vil du stå i spidsen for en finansfunktion med ansvar for økonomistyring, regnskab og rapportering? Har du blik for både detaljen og den samlede forretning, når økonomiske beslutninger skal træffes? Er du en robust leder, der skaber følgeskab og driver forandringer i en organisation under udvikling? Så er du måske den Finance Manager, vi søger til en produktionsvirksomhed i Midtjylland.

Ansvar for økonomi, ledelse og finansiel styring

Med reference til CEO, og som en del af ledergruppen, får du en central rolle i at sikre virksomhedens økonomiske overblik og skabe et solidt beslutningsgrundlag for den fortsatte udvikling af forretningen. Du bliver den finansielle sparringspartner for ledelsen og får ansvaret for at omsætte økonomiske data til værdiskabende indsigter og anbefalinger. Du leder virksomhedens økonomifunktion og et mindre økonomiteam med ansvar for både den daglige drift og den løbende udvikling af området. Samtidig bliver du bindeled til koncernen og sikrer høj kvalitet i rapportering, konsolidering og økonomiske analyser. Du får en bred berøringsflade på tværs af organisationen og bidrager aktivt til at styrke de økonomiske processer, så ledelsen har et solidt grundlag for at træffe de rette beslutninger. Derudover får du en vigtig rolle i at udvikle processer og systemunderstøttelse, så økonomifunktionen fortsat understøtter virksomhedens vækst og udvikling.

Dine primære ansvarsområder omfatter blandt andet:

Udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber, samt koncernrapportering

Budgettering, forecasting og ledelsesrapportering

Business cases og økonomiske analyser til understøttelse af ledelsens beslutninger

Samarbejde med bank, revisor og forsikringsselskab

Udvikling og optimering af økonomiprocesser, systemer og interne arbejdsgange

Stillingen giver mulighed for at få en central rolle i en organisation, hvor der er ambitioner om at udvikle forretningen. Rollen kombinerer et solidt fagligt ansvar med muligheden for at præge både processer, samarbejde og den fremtidige retning i tæt samarbejde med CEO og den øvrige ledelse.

Forretningsorienteret leder med stærke analytiske kompetencer

Du har formentlig en relevant finansiel uddannelsesbaggrund og erfaring fra en tilsvarende rolle, gerne i en produktions- eller industrivirksomhed, hvor du har ansvar for regnskab og økonomi. Du analyserer komplekse problemstillinger med et nysgerrigt og helhedsorienteret perspektiv og omsætter økonomiske indsigter til beslutninger, der skaber værdi for forretningen. Du arbejder struktureret, bevarer overblikket og prioriterer effektivt i en hverdag med mange interessenter. Som leder driver du forandringer og skaber følgeskab gennem en tydelig, jordnær og involverende kommunikationsstil. Du tager ansvar, skaber fremdrift og navigerer robust i en organisation under udvikling, hvor du står fast, når beslutninger udfordres. Samtidig trives du med både strategiske og operationelle opgaver og er ikke bange for selv at tage arbejdshandskerne på. Endelig har du solid erfaring med Excel og ERP-systemer, og du behersker dansk og engelsk flydende i skrift og tale.

Ansøgningsfrist: d. 30. november 2026

Lokation: Midtjylland

#J-18808-Ljbffr

Anvend Now

Similar Opportunities

View all jobs