PARETO SECURITIES AS
, Region Nordjylland, Denmark / Global
Flyteknikere/flymekanikere til Helikopterværkstedet i Aalborg ved Forsvarets Vedligeholdelsestjenest
- kr.420.000 - kr.540.000
, Region Nordjylland, Denmark / Global
Flyteknikere/flymekanikere til Helikopterværkstedet i Aalborg ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Vi har brug for flere nye kollegaer på Helikopterværkstedet i Aalborg, måske det kunne være noget for dig?
Hos Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste ved vi, at der ikke findes genveje, når det handler om flysikkerhed. Vi søger uddannede flyteknikere eller flymekanikere til vores vedligeholdelsesafdeling, som deler vores passion for præcisionsarbejde og kompromisløs kvalitet.
Vi varetager dybdegående vedligehold af helikoptere og kampfly samt komponentvedligeholdelse. Du får i alt 360 kolleger, der arbejder på 7 forskellige specialværksteder, et logistikelement og en planlægningssektion.
Vi består overvejende af civile medarbejdere. Vi har en værkstedsleder, 2 assisterende værkstedsledere, 5 dokledere, 69 kollegaer med blandet baggrund samt 15 flymekanikerlærlinge.
Vi er en unik arbejdsplads, hvor der skal leveres høj kvalitet i arbejdet inden for flyvedligeholdelse og dokumentation.
Vi vægter et højt fagligt niveau, og vi værdsætter det sociale miljø på arbejdspladsen, som baseres på ordentlighed, tillid og gensidig respekt. Sikkerheden er en naturlig del af hverdagen.
"Ordentlighed, tillid og respekt vægtes højt. Jeg forventer, at alle i teamet deler disse værdier og arbejder sammen for at levere høj kvalitet til tiden. Vi ser frem til at byde en ny kollega, som vil blive en vigtig del af vores team og fællesskab, velkommen" Thomas Bach Thejl, værkstedsleder.
Du får mulighed for faglig og personlig udvikling. Du har som regel fleksible arbejdstider, din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt og din frokostpause er en del af arbejdstiden, så du også kan få privatlivet til at balancere.
Du får en unik mulighed for at bruge dine færdigheder i en virksomhed, hvor dit arbejde direkte påvirker sikkerheden for tusindvis af mennesker – et ansvar, vi alle værdsætter.
Vi tilbyder:
Et specialiseret miljø: arbejde med unikke flytekniske opgaver, der sjældent ses andre steder
Fokus på faglighed: du får dygtige og passionerede kolleger, der sætter en ære i deres arbejde, og et miljø, hvor viden deles
Om stillingen
Din hverdag vil centrere sig om at sikre at eftersyn, vedligeholdelse, reparation og test af helikopterne lever op til de højeste standarder. Du vil arbejde med opgaver, hvor din tekniske viden og dit håndelag er afgørende:
Inspektion af helikopterstel og komponenter
Udførsel af alle relevante eftersyn på helikopterne og komponenter
Udskiftning af helikopterdele og komponenter
Fejlsøgning og test
Dokumentation af alt udført arbejde i henhold til luftfartsstandarder EMAR, MOE m.m.
Rejseaktiviteter vil kunne forekomme, blandt andet i forbindelse med din kompetenceudvikling.
Om dig
Du er uddannet flytekniker eller flymekaniker, eller har en tilsvarende relevant faglig baggrund.
Vi søger kolleger, der er mere end blot en dygtig tekniker – du skal have en indgroet stolthed i dit arbejde og passe ind i vores dedikerede kultur.
Vi arbejder med high-end flyvedligeholdelse, hvilket kræver du er kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i dit arbejde. Du er mødestabil, detaljeorienteret og har en evne til at fordybe dig i dit arbejde, da det kræver fuld opmærksomhed
Vi ser gerne du er en holdspiller, der trives i et miljø med en stærk faglig stolthed, og hvor kollegial sparring er essentielt for at løse selv de vanskeligste opgaver.
Gode sproglige kundskaber i dansk og engelsk er en forudsætning.
Ansættelsesvilkår
Bemærk stillingen er slået op civilt om militært.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Nørresundby.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
I Forsvaret kæmper vi for Danmarks sikkerhed. Vi har modet, evnen og viljen til at kæmpe for fællesskabet og for de centrale værdier, vores samfund hviler på.
Vi løser opgaver for Danmark, som ingen andre kan. Vi gør det til hverdag, og når der kræves noget ekstraordinært.
Vi er stolte af at passe på Kongeriget Danmark. Vi gør det sammen. Og vi gør det nogle gange med livet som indsats.
Vi gør det, fordi det er en del af vores militære identitet.
Vi gør det, fordi noget er værd at kæmpe for.
#J-18808-Ljbffr
, Region Nordjylland, Denmark / Global
, Region Nordjylland, Denmark / Global
, Region Nordjylland, Denmark / Global
Aalborg / Global
, Region Nordjylland, Denmark / Global
Aalborg / Global