Start Your Search Here

Job Search

Fødevarestyrelsen

Glostrup Kommune / Global

Data Scientist til vores Machine Learning team

  • kr.600.000 - kr.800.000

Job Summary

Salary Range:
kr.600.000 - kr.800.000
Anvend Now

Job Description

Vil du arbejde med Machine Learning i en offentlig styrelse, hvor løsninger skal fungere i praksis og understøtte en vigtig samfundsopgave - så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en Data Scientist til Fødevarestyrelsens Machine Learning team (ML-team). Vi søger dig, som kan arbejde tæt sammen med forretningen om at identificere, afgrænse og udvikle ML-løsninger, og som trives med at arbejde i en kontekst, hvor problemstillinger ofte skal formes og modnes i fællesskab.

Opgaver Som Data Scientist har du ansvar for afgrænsning af opgaver, forventningsafstemning og faglig prioritering i samarbejde med kolleger, din leder, forretningen og interessenter.

Du vil arbejde med opgaver fra modeludvikling og dataanalyser til compliance-dokumentation, faglig rådgivning og projektkoordinering.

Du får dermed en central rolle i at:

arbejde tæt sammen med forretningen om at forstå behov, mål og rammer

bidrage til at afklare, hvilke problemstillinger/forretningsbehov der egner sig til machine learning

koordinere og sparre med resten af styrelsen

udvikle og evaluere ML-løsninger (fra klassiske modeller som klassifikation og til nyere tilgange som generative modeller) inden for styrelsens rammer

udføre dataanalyser, dataeksploration og statistiske analyser

dokumentere modeller, antagelser og resultater på en måde, der kan anvendes og forstås bredt i organisationen

afholde faglige præsentationer både interne og eksternt

bistå med at sikre compliance herunder iht. GDPR, informationssikkerhed og AI-forordningen.

deltage i drift og vedligehold af eksisterende løsninger sammen med teamet

Om dig Vi søger en profil, der bliver motiveret af at skabe værdi over tid, og som er komfortable med, at fremskridt opstår gennem grundigt forarbejde, dialog og prioritering.

Som person er du udadvendt, proaktiv, initiativrig og lyttende. Du formår at skabe gode relationer internt såvel som eksternt. Du er samarbejdsorienteret og bidrager til at rammesætte opgaverne samt formår at prioritere din tid.

Vi forestiller os, at du:

har en relevant videregående uddannelse og 2 års erfaring ift. at arbejde som Data Scientist

har erfaring med Python og SQL og gerne er fortrolig med versionsstyring (fx Git) og grundlæggende containerkoncepter (fx Docker)

har arbejdet med ML-modeller og dataanalyse i praksis

er nysgerrig og god til at stille spørgsmål og hjælpe andre med at præcisere deres behov

kan arbejde struktureret og have tålmodighed ift. at kunne arbejde i komplekse organisatoriske rammer

trives i samarbejde med både tekniske og ikke-tekniske kolleger

Erfaring med arbejde i større organisationer eller offentlige myndigheder er en fordel.

Om os I ML-teamet har vi siden 2019 arbejdet med udvikling, implementering og drift af ML-løsninger, der understøtter styrelsens kontrol og vejledningsopgaver. Det er et mindre team, hvor vi arbejder med hele værdikæden fra problemforståelse og dataanalyse til modeudvikling, drift og dokumentation.

Vi er en del af Data og Forretningsanalyse, som består af data scientists, dataspecialister, Power BI-udviklere og forretningsudviklere. Vi arbejder i et miljø præget af høj faglighed, åbenhed, tillid og stor indflydelse på de løsninger, vi udvikler.

Vi har i dag én ML-løsning i produktion og arbejder løbende med videreudvikling samt opstart af nye initiativer. Udviklingen foregår i en offentlig kontekst med høje krav til dokumentation, compliance og samarbejde på tværs af organisationen. En væsentlig del af vores arbejde består i at skabe klarhed, prioritering og fælles forståelse før løsninger kan realiseres.

Vi ser ind i en fremtid, hvor vi forventer en større efterspørgsel på ML-løsninger fra klassiske prædiktionsmodeller til generative sprogmodeller til forskellige domæner.

Vi tilbyder et lille fagligt miljø, hvor vi er har en åben dialog med hinanden om løsning af opgaverne

tæt samarbejde og en høj grad af tillid til hinanden

indflydelse på, hvordan Machine Learning anvendes og udvikles i styrelsen

mulighed for at arbejde med ML-løsninger, der skal kunne forklares, dokumenteres og fungere i drift

en hverdag med fokus på langsigtet værdi og samfundsmæssig relevans

Hvornår skal du starte? Der er brug for dig pr. 1. december 2026. Samtaler finder sted løbende.

Løn og ansættelsesvilkår Ansættelsen sker efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling som fuldmægtig med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer ugentligt og med tjenestested i Glostrup.

Afhængig af din erfaring og dine kvalifikationer er der mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Du kan læse mere om at arbejde i Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk/job.

Fødevarestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Vi arbejder for en bæredygtig fødevareproduktion med fokus på sikre fødevarer og sunde dyr. Vi står bl.a. bag de velkendte smiley-kontroller i cafeer og restauranter, holder øje med dyrenes sundhed og velfærd og har ansvaret for de officielle kostråd til befolkningen.

Vi er i alt ca. 1800 medarbejdere og tæller alt fra jurister, dyrlæger og it-specialister til tilsynsførende, laboranter og kontoransatte fordelt over hele landet. Mindst én ting har vi til fælles: Vi arbejder for føden.

Læs mere på Fødevarestyrelsen.dk

Skills Data Scientist

Machine Learning

Data Analytics

Python (Programming Language)

SQL

Structured

Statistics

Analytical Skills

Political Processes

#J-18808-Ljbffr

Anvend Now

Similar Opportunities

View all jobs