NRGi
Aarhus / Global
Sustainability Reporting Specialist
- kr.800.000 - kr.1.000.kr.000
Aarhus / Global
Vil du arbejde med nogle af de mest komplekse og aktuelle rapporteringskrav inden for bæredygtighed? Har du en baggrund inden for revision, controlling eller regnskab, og motiveres du af at omsætte lovgivning og data til præcis dokumentation og rapportering?
Så har vi en spændende mulighed i NRGis Sustainability-team.
De kommende år bliver afgørende for NRGis arbejde med rapportering efter EU‑taksonomien og CSRD. Derfor søger vi en kollega, der kan tage ansvar for centrale rapporterings- og dokumentationsopgaver og fungere som bindeled mellem Sustainability, Økonomi og revision i forbindelse med ESG‑rapporteringen.
Du får stor selvstændighed og ansvar for at identificere og vurdere de aktiviteter, der er omfattet af taksonomien, sparre med Økonomi om opgørelse af relevante nøgletal og analysere, om aktiviteterne lever op til taksonomiens ESG‑kriterier, herunder udarbejdelse af klimarisikoanalyser.
Fortolkning af komplekse lovkrav
Du får en central rolle i at sikre, at vores rapportering lever op til gældende krav. Derfor er det vigtigt, at du trives med og har flair for at fordybe dig i juridiske tekster og omsætte dem til praksis.
Samtidig trives du i rollen som udadgående projektleder med mange kontaktflader på tværs af organisationen.
Samlingspunkt for ESG-data
Derudover bliver du nøgleperson i vores essentielle arbejde med data. På S&G-området får du en særlig rolle, da du vil være ansvarlig for indsamling, strukturering og kvalitetssikring af S&G‑data.
På tværs af E, S og G – gældende for både CSRD og EU-taksonomien – vil du være ansvarlig for udarbejdelse af data- og regnskabsmanualer, at sikre overblik over øvrig dokumentation samt koordinering af pre‑assurance‑forløb med ekstern revision.
Hvem er du?
Vi leder efter en analytisk og struktureret profil, der motiveres af at skabe overblik i komplekse krav og sikre, at data og dokumentation kan holde til et kritisk eftersyn. Du har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem data, regulering og bæredygtighed og trives med at omsætte regler og krav til konkrete processer og rapportering.
Måske kommer du fra et revisionshus, hvor du har arbejdet med revision, dokumentation og regnskabsmæssige problemstillinger. Alternativt sidder du i dag som controller eller i en lignende rolle med ansvar for rapportering, dokumentation og datakvalitet.
Fagligt forestiller vi os, at du især bringer erfaring inden for:
data, økonomi, regnskab, controlling eller revision
fordybelse i juridiske tekster og fortolkning af komplekse krav
erfaring med eller interesse for ESG og bæredygtighedsrapportering
Vi forestiller os, at du har et par års relevant erfaring, så du kan tage selvstændigt ansvar for området. ESG-erfaring er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har den datamæssige og juridiske erfaring, arbejder struktureret og systematisk og har lyst til at blive specialist inden for et område, der udvikler sig hurtigt.
Derfor skal du vælge NRGi
Hos NRGi får du mulighed for at tage ansvar for et område, der er højt prioriteret i hele koncernen. Du bliver en central del af arbejdet med at sikre, at vores rapportering efter EU-taksonomien og CSRD lever op til både nuværende og fremtidige krav, og du får stor indflydelse på de processer og den dokumentation, der understøtter rapporteringen.
Samtidig bliver du en del af et engageret team på 11 medarbejdere, hvor faglig sparring, samarbejde og udvikling er en naturlig del af hverdagen. Her får du mulighed for at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen og opbygge en specialiseret viden inden for et område, der får stadig større betydning.
Praktisk information
Stillingen er en projektansættelse med en forventet varighed på 1,5-2 år, da ansættelsen er knyttet til arbejdet med rapportering efter EU-taksonomien og CSRD, herunder årsrapporten for 2027.
Ansættelsen løber derfor som minimum til 31. marts 2028 og forventes at vare frem til 30. juni 2028. Opstart ønskes hurtigst muligt.
#J-18808-Ljbffr
Skanderborg / Global
Aarhus / Global
Aarhus / Global
Aarhus / Global
Aarhus / Global
Skanderborg Kommune / Global