Danish Red Cross
, Region Sjælland, Denmark / Global
Udviklingskonsulent til opstart af nye indsatser for mennesker med psykisk sygdom
- kr.420.000 - kr.550.000
, Region Sjælland, Denmark / Global
Vi søger en engageret og erfaren udviklingskonsulent til Røde Kors´ indsatser for mennesker med psykisk sygdom. Vi søger dig, der ønsker at gøre en forskel for målgruppen i tæt samarbejde med psykiatrien, lokale Røde Kors afdelinger og frivillige. Du skal være klar til at bruge en del tid på landevejen, da du skal støtte vores afdelinger og frivillige i hele Vestsjælland.
Med en bevilling fra Sundhedsstyrelsen starter Røde Kors et nyt projekt, Bro til hverdagen, som tilbyder frivillige følgevenner til mennesker med psykisk sygdom efter indlæggelse og ambulant behandling. To følgevenner besøger patienten under indlæggelsen og tilbyder følgeskab og praktisk hjælp i den svære overgang fra indlæggelse og behandling til eget hjem i en periode på op til tre måneder.
Som udviklingskonsulent vil din primære opgave sammen med projektleder være at starte Bro til hverdagen op omkring de hospitaler projektet kommer til at samarbejde med. Derudover vil du også være med til at opstarte og drifte vores kerneaktiviteter Samværdighed - en 1:1 indsats og Fællesskaber for mennesker med psykisk sygdom.
Du vil få en central rolle i at udvikle, udbrede og understøtte driften af de tre indsatser primært i Vestsjælland.
Indsatserne gennemføres i tæt samarbejde med vores lokalafdelinger og frivillige. En stor del af arbejdet handler derfor om at rekruttere frivillige ledere og støtte dem i at gennemføre indsatserne. Det gør vi ved at tilbyde forskellige kurser og temadage, og ved at være til rådighed i det daglige for sparring, rådgivning og problemløsning. Det har derfor stor betydning, at du har erfaring med at støtte frivillige ledere, og har blik for hvad man som frivillig har brug for af støtte. Udover disse opgaver vil der både i udvikling og drift af Bro til hverdagen være behov for et tæt og vedholdende samarbejde med psykiatrien.
Du vil indgå i en mindre projektgruppe omkring Bro til hverdagen, som også startes op i Region Syddanmark, og samtidig vil du indgå i Team Psykisk sundhed, som er organiseret under Røde Kors landskontor, hvor vi med dig om bord bliver 8 konsulenter. Vi arbejder tæt sammen i teamet og hjælpes ad.
Vi søger dig, der har relevant fagligt kendskab til området. Da området er stort og bredt, kan denne erfaring være forankret mange steder. Men det er vigtigt, at du kender de centrale udfordringer, problematikker og hovedaktørerne indenfor psykiatri-området og har erfaring med udvikling og drift af lokale frivilliggrupper.
Du skal være med til at løfte følgende opgaver: Sikre at vi via rekruttering, onboarding og fastholdelse har tilstrækkeligt med frivillige ledere, og gøre dit bedste for at støtte dem. Derudover understøtte rekruttering af almene frivillige følgevenner.
Være opsøgende både på hospitalet ift. at få igangsat Bro til hverdagen samt i kommunerne ved udbredelse af Samværdighed og Fællesskaber i lokalafdelingerne.
Være opsøgende i forhold til Røde Kors lokalafdelinger ift. forankring af indsatsen lokalt.
Bistå i planlægning og gennemførelse af kurser og temadage, netværksmøder o.lign.
Samarbejde med mange aktører såsom hospitaler, kommuner, lokale foreninger og organisationer.
Faglig sparring til kollegaer og lokalafdelinger.
Vi vil rigtig gerne høre fra dig, der; Er bosiddende i Vestsjælland.
Har godt fagligt kendskab til området, herunder hvordan mennesker i sårbare positioner kan støttes.
Har erfaring med frivilligt arbejde, herunder ledelse af frivillige ledere, rekruttering og fastholdelse.
Befinder dig godt med at tage initiativ og være opsøgende overfor eksterne, og stå i rollen som facilitator af møder, kurser og processer.
Er god til at prioritere og strukturere din tid, løser dine opgaver selvstændigt og inddrager andre ved behov.
Er samarbejdsorienteret og fleksibel i forhold til samarbejder og løsninger af opgaver, og ikke bliver slået omkuld, når du møder udfordringer.
Er relationel stærk og sætter pris på samarbejde med forskellige typer af mennesker.
Er god til at kommunikere på skrift og i tale.
Har mindst fem års erhvervserfaring, og mellemlang eller videregående uddannelse.
Du vil få din arbejdsplads hjemme og være tilknyttet landskontoret. Dine tætteste kollegaer bor på hhv. Fyn, i Jylland og i Kbh. Stillingen kræver meget kørsel. Det er derfor nødvendigt, at du har adgang til bil, og er indstillet på at skulle arbejde om aftenen ca. en til to gange om måneden og i weekenderne ca. fire gange om året. Du får rig mulighed for at strukturer din arbejdsdag med høj grad af fleksibilitet.
Stillingen er en projektansættelse til udgangen af 2028 med eventuel mulighed for forlængelse.
Dine ansættelsesvilkår Du ansættes på Røde Kors' overenskomstmæssige forhold, der ligger op ad den statslige overenskomst. Lønindplacering afhænger af dine erfaringer og kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokostpause. Du får etableret hjemmearbejdsplads og har mulighed for at deltage i kunstforening og personaleforening.
Mere information Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til projektleder Birna Rohde tlf. 31 35 16 20.
Det bliver du en del af Røde Kors er landets største humanitære organisation med 201 lokale afdelinger og mere end 40.000 frivillige. I National Afdeling er vi ca. 150 medarbejdere, der arbejder med at understøtte og udvikle Røde Kors’ nationale indsatser.
Du bliver en del af Sektionen for Særligt Udsatte, og refererer til sektionsleder Lise Lind.
Hos os præger humor og ambitioner hverdagen. Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde ved en dynamisk arbejdsplads med fokus på faglige udfordringer, trivsel og mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Hos os bidrager vi alle til, at der er et godt arbejdsmiljø og et godt kollegaskab.
#J-18808-Ljbffr
, Region Sjælland, Denmark / Global
, Denmark / Global
, Region Sjælland, Denmark / Global
, Region Sjælland, Denmark / Global
, Denmark / Global
Ringsted / Global