Systemate A/S
Aarhus Kommune / Global
Engineering Manager
- kr.900.000 - kr.1.200.kr.000
Aarhus Kommune / Global
Systemate udvikler forretningskritisk software til energi- og forsyningssektoren — blandt andet til fakturering, markedskommunikation og afregning. Det er kritisk software, der bliver brugt hver dag, og hvor kvalitet, stabilitet og de tekniske valg har reel betydning.
Vi har udviklere fordelt på fem domæneteams med erfarne kolleger med stor domæneviden og ansvar for deres egne områder.
Vi leder efter en, der kan tage ansvar for helheden omkring udviklingsorganisationen: menneskene, kompetencerne, kapaciteten og måden, vi arbejder på — samtidig med at teknisk ejerskab og beslutninger fortsat ligger tæt på dem, der kender problemerne bedst.
Systemate udvikler forretningskritisk software til energi- og forsyningssektoren — blandt andet til fakturering, markedskommunikation og afregning. Det er kritisk software, der bliver brugt hver dag, og hvor kvalitet, stabilitet og de tekniske valg har reel betydning.
Vi har udviklere fordelt på fem domæneteams med erfarne kolleger med stor domæneviden og ansvar for deres egne områder.
Vi leder efter en, der kan tage ansvar for helheden omkring udviklingsorganisationen: menneskene, kompetencerne, kapaciteten og måden, vi arbejder på — samtidig med at teknisk ejerskab og beslutninger fortsat ligger tæt på dem, der kender problemerne bedst.
Hvad du skal lave Du får personaleansvaret for vores udviklere og bliver en central del af den daglige ledelse af udviklingsorganisationen. En stor del af din opgave bliver at skabe rammerne for, at dygtige mennesker kan lykkes og udvikle sig. Men rollen stopper ikke ved people management.
Du skal også hjælpe os med at blive bedre til at forstå vores egen kapacitet, opdage risici tidligere og lære af de gange, hvor plan og virkelighed ikke passer sammen.
Når noget ikke går som forventet, vil vi vide hvorfor.
Var opgaven ikke godt nok forstået?
Manglede vi en kompetence?
Blev teknisk gæld en barriere?
Eller skal vi ændre vores måde at arbejde på?
Målet er ikke at placere skyld. Målet er at lære nok til at gøre det bedre næste gang. Du skal ikke styre projekterne. Det gør vores projektlederne og produktorganisation, men du bliver en tæt samarbejdspartner, når planer, kapacitet og virkelighed skal hænge sammen.
Du skal være teknisk stærk – uden at skulle bestemme alt Du bliver teknisk sparringspartner i arkitektur- og løsningsdiskussioner. Du skal være teknisk stærk nok til at kunne vurdere argumenterne, stille de svære spørgsmål og gennemskue konsekvenserne af et valg. Men du skal samtidig være komfortabel med, at beslutningen ofte ligger hos andre.
Vi tror på distribueret ejerskab. Ansvar for kode, domæner og tekniske beslutninger skal ligge tæt på de mennesker, der arbejder med området. En del af din opgave bliver derfor ikke at tage mere ansvar selv, men at hjælpe flere mennesker med at kunne tage det.
Udviklerrollen er under forandring AI ændrer softwareudvikling. For os er det ikke et fremtidsscenarie. Det sker allerede. Vi har etableret en AI-politik, en Best Practice for AI og en modenhedsmodel, og vi arbejder målrettet med AI-understøttet udvikling. Men den interessante forandring handler ikke kun om værktøjerne. Selve udviklerrollen flytter sig. Værdien ligger i stigende grad i at kunne forstå problemet, analysere konteksten, specificere løsningen, styre AI-arbejdet og verificere resultatet — ikke alene i at skrive koden selv.
Det påvirker:
hvilke kompetencer vi ansætter efter
hvordan vi udvikler vores eksisterende medarbejdere
hvordan teams arbejder sammen
hvordan vi reviewer og kvalitetssikrer
og på sigt hvordan vi organiserer udviklingsarbejdet
Du får en central rolle i den transformation. Det kræver både retning og nysgerrighed. Vi tror ikke på at rulle en ny model ud og bagefter håbe, at organisationen følger med. Forandringen skal ske sammen med de mennesker, der skal arbejde i den.
Hvem vi leder efter Du har tidligere haft personaleansvar i et softwareudviklingsmiljø og trives i krydsfeltet mellem mennesker, teknologi og organisation.
Vi forestiller os, at:
du har erfaring med personaleledelse af udviklere
du har en stærk teknisk forståelse og kan udfordre faglige argumenter uden selv at have behov for at eje beslutningen
du kan skabe tydelighed om ansvar, forventninger og prioriteringer
du kan drive en større udviklerorganisation med flere teams på samme produkt og skabe grundlaget for at vores processer fungerer godt sammen
du holder fast i kvalitet, også når leverancer presser på
du har erfaring med at få ansvar og ejerskab til at leve bredere i en organisation
du tager dig tid til at forstå mennesker, systemer og organisation, før du ændrer dem
du motiveres af både mennesker, teknologi og løbende forbedringer
du har arbejdet med AI-understøttet softwareudvikling og forstår, hvordan AI ændrer workflowet fra analyse og specifikation til implementering, test og review — og være i stand til at vurdere, om vi reelt bliver bedre af den måde, vi bruger værktøjerne på.
Hvad vi tilbyder en rolle med et reelt behov og et tydeligt mandat
en flad udviklingsorganisation med stor teknisk og domænemæssig erfaring
mulighed for at påvirke, hvordan ansvar og beslutninger fordeles
et teknisk komplekst og forretningskritisk domæne
direkte adgang til ledelsen
reel indflydelse på, hvordan vores udviklingsorganisation skal udvikle sig
mulighed for at være med til at definere, hvordan AI ændrer softwareudvikling i praksis — ikke bare i teorien
Vi har en retning, en masse ting der virker, og nogle ting vi endnu ikke har knækket. Det sidste er en stor del af jobbet – og det er dét, der gør det interessant.
Klar til at forme vores fremtidige organisation? Adresse Tangen 17, 2. sal
8200 Aarhus N
Danmark
#J-18808-Ljbffr
Aarhus / Global
Skanderborg / Global
Aarhus / Global
Aarhus / Global
Aarhus / Global
Aarhus / Global