Start Your Search Here

Job Search

DSV Road GmbH

Horsens / Global

Business Analyst - Processer, Systemer og Implementering

  • kr.650.000 - kr.850.000

Job Summary

Salary Range:
kr.650.000 - kr.850.000
Anvend Now

Job Description

Bliv en del af udviklingen og implementeringen af den nye platform for DSV Road Control Towers i Europa.

Som Business Analyst omsætter du komplekse forretningsbehov til skalerbare processer, klare systemkrav og løsninger for nogle af DSV Roads største kunder.

Sæt dit præg fra begyndelsen

Du bliver en del af et internationalt Process Development-team med stærke kompetencer inden for forretningsanalyse, transportprocesser, systemer og implementering. Den nye platform er fortsat i en tidlig fase, så du får mulighed for at præge både platformen og de tilhørende processer fra begyndelsen.

I tæt samarbejde med teamet, IT, systemleverandører og Control Towers i Europa omsætter vi komplekse behov til standardiserede og skalerbare løsninger.

Hvorfor DSV?

Vores værdier - Deliver Results, Push Transparency, Take Ownership og Win Together - bliver en naturlig del af rollen. Du skaber resultater, kommunikerer åbent, tager ansvar og bidrager til, at vi lykkes sammen.

Din primære arbejdsplads bliver vores kontor i Horsens tæt ved E45. Du får samtidig mulighed for at besøge DSV Roads Control Towers rundt om i Europa og hovedkontoret i Hedehusene.

Dine kerneopgaver er at:

Omsætte forretnings- og kundebehov til klare systemkrav og løsningsdesign.

Spille en central rolle i udviklingen og implementeringen af den nye Control Tower-platform gennem analyse, workshops, test og idriftsættelse.

Kortlægge og optimere end-to-end-processer med fokus på kvalitet, effektivitet og standardisering.

Facilitere workshops og skabe fremdrift i beslutninger mellem kunder, forretningen, IT, systemleverandører og Control Towers i Europa.

Udarbejde procesbeskrivelser, beslutningsgrundlag og træningsmaterialer, der understøtter implementeringen.

Analysere og visualisere data for at skabe overblik og understøtte forretningsmæssige beslutninger.

Vi leder efter dig, der:

Motiveres af at udvikle nye løsninger og skabe synlige resultater i et miljø i forandring.

Er nysgerrig på forretningen og kan omsætte kunde- og brugerbehov til effektive processer.

Kan nedbryde komplekse problemstillinger, skabe overblik og sikre sammenhæng mellem processer, krav og løsninger.

Arbejder struktureret, tager ejerskab og sikrer fremdrift mod aftalte mål og deadlines.

Samarbejder stærkt på tværs af funktioner, lande og organisatoriske niveauer.

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse eller en tilsvarende faglig baggrund. Indsigt i supply chain, transport og/eller spedition er en væsentlig fordel, men ikke en forudsætning for at lykkes i rollen.

Derudover kommunikerer du sikkert på både dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt, og kan tilpasse din kommunikation til kollegaer og kunder på forskellige niveauer.

Vi tilpasser introduktionsprogrammet til din faglige baggrund, og du bliver en del af et internationalt miljø med høj faglighed, tæt samarbejde og gode muligheder for at udvikle dig og tage ansvar - både fagligt og personligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

#J-18808-Ljbffr

Anvend Now

Similar Opportunities

View all jobs