Start Your Search Here

Job Search

Kemp & Lauritzen A/S

, , Denmark / Global

ABA Sikringstekniker til Midtjylland

  • kr.420.000 - kr.540.000

Job Summary

Salary Range:
kr.420.000 - kr.540.000
Anvend Now

Job Description

Brænder du for at arbejde som dedikeret sikringstekniker indenfor brandtekniske anlæg og ønsker at blive en del af Danmarks førende Brand & Sikring afdeling?

I Kemp & Lauritzen søger vi lige nu en erfaren kollega til vores Brand & Sikring team i Tilst. Vi er et engageret team, som sætter pris på sammenhold, godt humør og at sikre høj kvalitet hos vores kunder. Vi tror på, at de bedste resultater skabes af dygtige medarbejdere, der trives i deres hverdag. Derfor får du dygtige kolleger, stor grad af frihed i dit arbejde og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Vores kunder spænder fra mindre lokale aktører til nogle af Danmarks største virksomheder og kommunale aftaler. Du vil derfor få mulighed for at arbejde med din faglighed på tværs af mange spændende kunder og projekter.

Din hverdag hos os

Som ABA Sikringstekniker i Kemp & Lauritzen kommer du ind i en af Danmarks førende teknikvirksomheder. Du får ansvar for installation, programmering, fejlfinding og service af brandtekniske anlæg hos en bred kundekreds.

I Brand & Sikring er vi mere end specialister, når det gælder brand & sikring af vidt forskellige typer bygninger. Du kommer til at arbejde med moderne teknologi og løsninger, der er med til at skabe tryghed, begrænse skader og sikre høj driftssikkerhed hos vores kunder.

Dine primære opgaver:

Servicering, fejlfinding, programmering og udvidelser indenfor følgende brandsikringsanlæg:

ABA-anlæg

ABV / RU-anlæg

AVA / IVA-anlæg

ABDL-anlæg

Du får en central rolle i kontakten med kunderne, hvor din faglighed og service er med til at sikre den høje kvalitet, som Kemp & Lauritzen er kendt for.

Din baggrund

Uddannet elektriker og har kendskab til svagstrømsinstallationer

Erfaring indenfor områderne ABA/AVA/ABV

Gennemført kursus Brand 1 + 2

Det er en fordel, at du har AVA / ABV-kursus

Kørekort kategori B

Din person

Selvstændig og ansvarsbevidst

Kvalitetsbevidst og grundig i dit arbejde

Serviceminded og god til at skabe relationer til kunder

En holdspiller, der bidrager til det gode samarbejde

Positiv og løsningsorienteret i din tilgang til opgaverne

Bliv en af ’Kemperne’

Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.

Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.

Virksomheden er ejet af Kemp & Lauritzen Fonden, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.

Hos os handler det om ordentlighed

I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.

#J-18808-Ljbffr

Anvend Now

Similar Opportunities

View all jobs