Start Your Search Here

Job Search

Markforsøg Askov

Vejen / Global

Driftskoordinator til Askov og Jyndevad Forsøgsstationer ved Aarhus Universitet

  • kr.420.000 - kr.620.000

Job Summary

Salary Range:
kr.420.000 - kr.620.000
Anvend Now

Job Description

Driftskoordinator til Askov og Jyndevad Forsøgsstationer ved Aarhus Universitet

Vil du være med til at sikre den daglige drift og gennemførelsen af forskningsforsøg på to af Aarhus Universitets forsøgsstationer?

Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet søger en engageret og ansvarsbevidst driftskoordinator til Askov og Jyndevad Forsøgsstationer.

Som driftskoordinator får du en central rolle i den daglige planlægning af stationernes aktiviteter og daglig koordinering af 5 medarbejdere. Du bliver en vigtig del af arbejdet med at sikre, at forskningsforsøg bliver planlagt og gennemført effektivt og med høj kvalitet.

Stillingen oprettes som led i et planlagt generationsskifte. Derfor bliver du en del af et længere indfasningsforløb, hvor der er fokus på en god vidensoverdragelse og på at sikre kontinuitet i driften.

Om Askov og Jyndevad Forsøgsstationer

Askov og Jyndevad Forsøgsstationer er en del af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og understøtter nationale og internationale forskningsprojekter inden for planteproduktion, jordfrugtbarhed, klima og miljø. Arbejdsstedet er primært Askov Forsøgsstation, men der vil løbende være aktiviteter og arbejdsopgaver i Jyndevad.

Stationerne drives i tæt samarbejde mellem forskere og teknisk personale og udgør en vigtig del af instituttets forskningsinfrastruktur.

Vi samarbejder bredt, og har mange daglige samarbejdsrelationer med bla. Seges, Tystofte, GEUS, SGAV, og mange andre.

Om jobbet

Som driftskoordinator får du ansvar for den daglige koordinering af aktiviteterne på Askov og Jyndevad Forsøgsstationer. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med forskere og teknisk personale, og en vigtig opgave er at skabe sammenhæng mellem de mange praktiske og faglige aktiviteter.

Du skal blandt andet bidrage til planlægning, prioritering og opfølgning på arbejdsopgaver, ressourcer og forsøgsaktiviteter. Du får en bred kontaktflade og samarbejder tæt med forskere, forsøgsteknikere og ledelse.

En vigtig del af jobbet er at understøtte et godt arbejdsfællesskab og skabe overblik over stationernes aktiviteter. Det kræver, at du kan planlægge, håndtere ændringer undervejs og finde løsninger, når noget ikke udvikler sig som forventet.

Stillingen indebærer ikke personaleansvar, men du får en central rolle i den daglige koordinering af opgaver og aktiviteter på tværs af stationerne.

Du behøver ikke have erfaring med alle dele af jobbet. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar, skabe overblik og få tingene til at fungere i samarbejde med andre.

Dine arbejdsopgaver

Bidrage til et sikkert og velfungerende arbejdsmiljø.

Koordinering af medarbejderressourcer og arbejdsopgaver.

Løbende dialog med forskere om planlægning og gennemførelse af forsøg.

Opfølgning på aktiviteter, tidsplaner og ressourcer.

Koordinering af brugen af stationernes faciliteter, maskiner og arealer.

Bidrage til at udvikle og forbedre arbejdsgange og processer.

Medvirke i praktiske driftsopgaver efter behov.

Din organisatoriske placering

Du refererer til driftsleder Aksel Gaardsted Christiansen, hvis primære arbejdssted er AU Viborg. Driftslederen har det overordnede ansvar for personale, økonomi og drift ved Askov og Jyndevad Forsøgsstationer samt det samlede ansvar for markforsøgene under Institut for Agroøkologi i Jylland.

Som driftskoordinator får du en central rolle i den daglige planlægning og koordinering af aktiviteterne på stationerne. Driftslederen vil fortsat være tæt involveret i stationernes udvikling, prioritering af ressourcer og øvrige ledelsesmæssige beslutninger.

Da driftslederen i betydeligt omfang arbejder fra en anden lokalitet, er det vigtigt, at du trives med selvstændigt ansvar, kan skabe overblik og sikre fremdrift i den daglige drift.

Vi glæder os til at læse din ansøgning, hvis du:

Trives med mange kontaktflader og er god til at skabe samarbejde og gode relationer.

Har erfaring med planlægning, koordinering eller daglig drift.

Kan skabe struktur og overblik i en hverdag med mange forskellige opgaver.

Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver og beslutninger inden for de aftalte rammer.

Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for landbrug, jordbrug, agro-biologi eller lignende.

Har interesse for eller erfaring med forsøgsarbejde, planteavl eller forskningsrelaterede aktiviteter.

Har forståelse for praktisk landbrugsdrift og anvendelse af moderne landbrugsmaskiner.

Er fortrolig med digitale planlægnings- og registreringsværktøjer.

Behersker engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder

En vigtig position i et af Danmarks stærkeste forskningsmiljøer inden for agroøkologi.

Et alsidigt og udviklende job med stor kontaktflade.

Stor grad af frihed og ansvar.

Tæt samarbejde med forskere og tekniske medarbejdere.

En grundig introduktion og et længere indfasningsforløb med fokus på vidensoverdragelse.

Mulighed for at være med til at udvikle Askov og Jyndevad Forsøgsstationer i fremtiden.

Et uformelt og fagligt udviklende arbejdsmiljø med engagerede kolleger.

Ansættelsesforhold

Stillingen ønskes besat 1. januar 2027 eller efter nærmere aftale. Der planlægges ansættelsessamtaler mandag den 19. Oktober 2026.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante faglige organisation.

Arbejdsstedet vil være Askov og Jyndevad Forsøgsstationer, og der må forventes aktivitet på begge lokaliteter.

Kørekort til personbil (kategori B) er en forudsætning.

Interesseret?

Vi ved, at stillingen spænder bredt, og at det er lettere at få et indtryk af jobbet ved at opleve forsøgsstationerne i praksis.

Hvis du overvejer at søge stillingen og gerne vil høre mere om jobbet, organisationen eller samarbejdet med forskere og medarbejdere, er du meget velkommen til at kontakte os.

Vi tilbyder også gerne et uformelt besøg på Askov forsøgsstation, så du kan få et indblik i arbejdspladsen og rollen, inden du beslutter dig for at søge.

Kontakt

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Aksel Gaardsted Christiansen

Driftsleder

+45 2097 6529

[email protected]

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og enten overenskomsten for akademikere i staten, hvor du ansættes som akademisk medarbejder på basisløntrin 4-8, Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) vedr. løn- og ansættelsesvilkår for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejder eller Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og håndværkere i staten eller organisationsaftale mellem Skatteministeriet og Serviceforbundet.

Du kan læse mere om lønniveauer i staten her.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

#J-18808-Ljbffr

Anvend Now

Similar Opportunities

View all jobs