Cepheo
Tilst / Global
D365 FO Solution Architect - Manufacturing
- kr.600.000 - kr.800.000
Tilst / Global
Om Cepheo
Cepheo gør virksomheder i stand til at tilpasse sig og få succes i en verden i forandring. Med lokationer i hele Norden og årtiers erfaring med at implementere og udvikle branchespecifikke løsninger baseret på Microsoft-platformen, hjælper vi vores kunder med at bruge teknologi og data til at træffe mere informerede beslutninger, optimere den daglige drift og få det bedste frem i deres medarbejdere.
Om stillingen
I rollen som Solution Architect, vil du fungere som løsningsarkitekt på større og spændende projekter inden for Finance & Operation, som vil være til kunder inden for produktion, hvor du vil stå i spidsen for at sikre innovative løsninger, som skal være med til at sikre kundens digitale rejse fremadrettet.
Du vil indgå i Finance & Operation - Manufacturing teamet, som pt består af 11 mand, men som forventes at skulle vækste til dobbelt størrelse. Teamet arbejder med produktionskunder, som både omfatter diskret-, kompleks- og procesproduktion og er generelt meget procesorienteret i alle faserne af projekterne. Teamet har tæt sparring og daglig vidensdeling på tværs, som er med til at sikre et tæt fagligt fællesskab.
Du vil også få muligheden for at indgå i vores Nordiske Capability gruppe på F&O, hvor du både vil få et netværk med dine kollegaer i Skandinavien og Polen og derved få muligheden for at dele din viden og lære af dine kollegaer.
Hvem er du?
Vi ser gerne, at du har flere års erfaring som løsningsarkitekt inden for Dynamics 365 Finance & Operations løsninger og også gerne har arbejdet på løsninger til produktionskunder.
Hos Cepheo er du med til at tage ejerskab over måden, der leveres projekter på. Du vil være med i de fleste dele af projektet, som omfatter rejsen fra analysefasen til implementering og du skal derfor kunne finde de mest velegnede systemer og frameworks, samt den rigtige arkitektur, som passer til kundernes behov. Naturligvis skal du også sørge for, at både arkitekturen og implementeringen er af høj kvalitet, og at der er godt samspil mellem systemets komponenter. Du vil gennem projekterne indgå i et større eller mindre team, hvor du vil have tæt samarbejde med øvrige kollegaer, som både tæller projektledere, udviklere og konsulenter.
Vi ser gerne, at du ikke går på kompromis med kvaliteten og samtidig er en god formidler på dansk og engelsk. Derudover er det en fordel, hvis det falder dig naturligt at være opsøgende, nysgerrig, struktureret og at du samtidig har en god forretningsforståelse.
Du bestemmer derudover selv, hvor du vil arbejde fra, alt efter hvad der fungerer bedst for dig. Det kan enten være fra ét af vores kontorer, hjemmefra eller ude hos kunden. De fleste i teamet sidder placeret i Jylland, men vi har en ambition om, at have flere siddende på vores kontor i København, som derved kan være tæt på vores produktionskunder på Sjælland.
Vi søger en kandidat, som har flere af følgende kompetencer:
Branchekendskab inden for manufacturing/produktions domænet
Solid erfaring som løsningsarkitekt inden for Dynamics 365 Finance & Operation
Erfaring med Master Planning
Erfaring med integrationer, datahåndtering, opsætning af produkthierarkier og attributter
Solid erfaring med at designe løsninger ved at kortlægge kundens forretningskapacitet til forretningsprocesstrømme
En kundeorienteret tilgang og en naturlig serviceminded approach
Trives i at arbejde selvstændigt, men også som en del af et stærkt team
Besidder et godt drive og har lyst til at lære og blive udfordret
Stærke analytiske og kommunikative evner
For den rette profil, vil dertil denne rolle også være mulighed for at indgå i en Lead rolle, hvor du bl.a. vil fungere som faglig lead for en række arkitekter. Derfor er det en stor fordel, hvis du trives i en rolle, hvor du får energi af at dele ud af din viden og ser det som en drivende faktor, at fungere som sparringspartnere for en eller flere junior konsulenter/arkitekter og har lysten til at tage del i deres faglige udvikling.
Det er ikke afgørende, at du har erfaring med Dynamics 365 - det vigtigste er, at du har erfaring med ERP og har lyst til at arbejde inden for Dynamics 365. Flere kollegaer i Cepheo har taget rejsen fra SAP til Dynamics 365, så det har vi en klar køreplan for. Du kan også komme fra andre ERP løsninger, som fx M3 eller Infor.
Interesseret?
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen eller hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte Uffe Pallesen på [email protected]. Vi indkalder til samtaler løbende og ønsker at finde en kandidat, som kan fastansættes. Vi ser frem til at høre fra dig.
#J-18808-Ljbffr
Aarhus / Global
Aarhus / Global
Aarhus / Global
Aarhus / Global
Aarhus / Global
Aarhus / Global