Lightera
Glostrup Kommune / Global
Operator
- kr.312.000 - kr.424.000
Glostrup Kommune / Global
Operatører med detaljefokus til produktion af optiske fibre Er du kvalitetsbevidst samt omhyggelig, og ønsker du at arbejde i en virksomhed, hvor din indsats gør en forskel, og hvor kollegaskabet er i top? Så har vi lige jobbet for dig.
Hos Lightera Danmark udvikler og producerer vi optiske fiberprodukter til det globale marked. Fibrene omfatter alt fra optiske fibre til undersøiske og landbaserede forbindelser til specialfibre til lasere, robotter, forstærkere og meget mere.
Lige nu søger vi detaljeorienterede operatører til fire forskellige afdelinger. Sammen med gode og dygtige kolleger får du mulighed for at skabe innovative optiske fiberprodukter i absolut topkvalitet.
Sammen med teamet står du for betjening af diverse specialiserede procesanlæg i vores produktionsflow, som spænder fra:
Produktion af glasstænger til fiber, hvor du arbejder med længerevarende og avancerede anlægsprocesser
Trækning af fiberen
Omspoling af fiber fra store produktionsspoler til mindre salgsspoler
Måling og kvalitetskontrol af fiber på avanceret udstyr
Splidsning af fiber
Arbejdet foregår ved diverse maskiner og måleudstyr, og du skal derfor have lyst til at få en dybdegående forståelse for processer. Hos os er kvalitet i absolut højsæde, og det handler derfor ikke om at blive hurtigst færdig, men om at gøre arbejdet rigtigt, også selv om fiberen nogle gange kan drille.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét. Du får naturligvis en grundig oplæring, så det er blot vigtigt, at du er lærenem og har lyst til at lære en hel masse om fiberproduktion.
Det er vigtigt, at du trives med at arbejde selvstændigt, og gerne selv tager initiativ til at løse dine opgaver. Du får dog også fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med dine gode operatørkolleger, ligesom du også kan se frem til et tæt samarbejde og dialog med vores dygtige teknikere, udviklingsingeniører og ledere, når I f.eks. sammen løser fejl samt laver forbedringer.
Vi tilbyder En dejlig arbejdsplads, skønne kolleger og en grundig oplæring, så du hurtigt får succes og kan bidrage til teamet. Vi tilbyder konkurrencedygtig løn, flextid, pension, sundhedsforsikring, frokost- og tøjordning, en meget engageret firmaklub, sociale aktiviteter, m.m.
Dine arbejdstider Vores produktion kører 24/7, hvilket betyder, at der arbejdes på alle tidspunkter af døgnet, syv dage om ugen.
Vi søger medarbejdere til følgende vagttyper:
Aftenhold: Mandag - torsdag (Oplæring foregår på dag- eller aftenhold)
Nathold: Mandag - torsdag (Oplæring foregår på dag- eller aftenhold)
\"Fast\" daghold: Daghold med enkelte uger med weekend- eller aftenarbejde
Hold, der skifter mellem aften- og weekendvagter: Typisk 7 arbejdsdage, efterfulgt af 7 fridage (med enkelte uger på daghold)
Nathold: 7 arbejdsdage efterfulgt af 7 fridage
Arbejdstid:
Det er vigtigt, at både du og dit bagland er indforstået med de arbejdstider, du byder ind på.
Hvem er du? I stillingen som operatør hos Lightera er det først og fremmest vigtigt, at du er omhyggelig, tålmodig, sikkerhedsbevidst og meget kvalitetsbevidst. Du arbejder struktureret, og har en høj koncentrationsevne samt et godt overblik - også når der er meget at se til.
Derudover forestiller vi os, at du:
Har teknisk og håndværksmæssigt flair. Kendskab til fiberarbejde er en fordel, men ikke et krav.
Meget gerne har praktisk erfaring med at anvende computerstyret udstyr til håndtering af optiske fibre, eller erfaring fra en industriel produktionsvirksomhed
Er IT-minded og kan arbejde i Microsoft Office på brugerniveau
Har gode øjne (du må gerne bruge briller) og rolige hænder
Taler og læser dansk og kan gøre dig forståelig på engelsk. Du skal desuden kunne følge arbejdsinstruktioner på engelsk.
Endeligt håber vi, at du er en teamplayer - vi lykkes nemlig sammen og hjælper samt omgås hinanden som gode kolleger.
Lyder det som noget for dig? Vi vil gerne byde vores nye kollegaer velkommen hurtigst muligt og indkalder derfor løbende til samtaler og ansætter, så snart vi har fundet de rette kandidater. Da vi søger flere operatører til flere afdelinger, forventer vi dog, at rekrutteringsprocessen bliver lidt længere end normalt. Vi håber derfor på jeres tålmodighed og glæder os til at høre fra jer.
Vi gør opmærksom på, at vi anmoder om straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Ansættelsen vil ske under forbehold for oplysningerne i attesten. Eventuelle anmærkninger vurderes individuelt og kan få betydning for ansættelsesbeslutningen, afhængigt af forholdets karakter.
#J-18808-Ljbffr
København / Global
, Denmark / Global
København / Global
Roskilde / Global
Roskilde / Global
, Denmark / Global