Start Your Search Here

Job Search

Sundolitt Danmark

Billund / Global

Lead

  • kr.700.000 - kr.900.000

Job Summary

Salary Range:
kr.700.000 - kr.900.000
Anvend Now

Job Description

Vedligeholdsleder til Sundolitt – Billund Har du solid teknisk forståelse, stærke kompetencer inden for PLC-styringer og erfaring med vedligehold af komplekse procesanlæg? Og motiveres du af at kombinere hands‑on teknisk indsigt med ledelse, struktur og løbende forbedringer?

Sundolitt søger en erfaren vedligeholdsleder med primært arbejdssted på vores fabrik i Billund. Du får en central rolle i at sikre høj teknisk oppetid, stabil drift og en professionel vedligeholdsorganisation – samtidig med at du bidrager til den fortsatte udvikling og optimering af vores produktionsanlæg.

Dit ansvar Som vedligeholdsleder får du det overordnede ansvar for den daglige vedligeholdelsesindsats og for at sikre, at vores produktionsudstyr og tekniske installationer fungerer stabilt, sikkert og effektivt.

Ledelse og udvikling af vedligeholdelsesfunktionen

Planlægning og prioritering af forebyggende og korrigerende vedligehold

Fejlfinding og problemløsning på komplekse produktions- og procesanlæg

Teknisk sparring omkring PLC-styringer, automation, el og maskinteknik

Analyse af driftsstop og gennemførelse af forbedringstiltag, der øger oppetid og driftssikkerhed

Deltagelse i tekniske projekter, ombygninger og investeringer i nyt produktionsudstyr

Samarbejde med produktion, teknik, leverandører og øvrige Sundolitt-enheder

Sikring af dokumentation, struktur og høje standarder inden for sikkerhed og vedligehold

Din tekniske baggrund Vi forestiller os, at du har en stærk teknisk profil og gerne en baggrund som industrielektriker, maskinmester eller tilsvarende .

Det er afgørende, at du har solid praktisk og teoretisk indsigt i PLC-styringer og automatiserede produktionsanlæg . Du behøver ikke nødvendigvis selv at programmere alt fra bunden, men du skal kunne forstå styringerne, diagnosticere fejl og indgå kvalificeret i dialogen med både egne teknikere og eksterne specialister.

Derudover forventer vi, at du:

Har minimum 5 års relevant erfaring med komplekse proces- eller produktionsanlæg

Har en stærk forståelse for el, automation og mekaniske systemer

Arbejder systematisk med fejlfinding og root cause-analyser

Har erfaring med planlagt og forebyggende vedligehold

Kan bevare overblikket, når produktionen står stille, og der skal findes en løsning hurtigt

Har gode samarbejds- og kommunikationsevner på tværs af faggrupper og organisatoriske niveauer

Ledelseserfaring vil være en fordel. Det vigtigste er dog, at du har den tekniske tyngde og den personlige gennemslagskraft til at sætte retning og skabe struktur omkring vedligeholdelsesarbejdet.

En rolle med kontakt på tværs af organisationen Dit primære arbejdssted bliver Sundolitt i Billund , men rollen har også en naturlig berøringsflade til andre dele af organisationen.

Du skal derfor forvente omkring 20-30 rejsedage om året , både i Danmark og i udlandet. Rejserne vil typisk være i forbindelse med tekniske projekter, samarbejde mellem fabrikker, leverandørbesøg og erfaringsudveksling.

Vi tilbyder Hos Sundolitt får du en central teknisk rolle i en produktionsvirksomhed, hvor driftssikkerhed, kvalitet og løbende forbedringer er afgørende for vores succes.

Du får mulighed for at sætte dit tydelige præg på, hvordan vi arbejder med vedligehold, automation og teknisk udvikling, og du bliver en del af en organisation med korte beslutningsveje og tæt samarbejde mellem produktion og teknik.

Om Sundolitt Sundolitt er en del af en norsk industrikoncern med over 100 års erfaring. Vi har produktionsanlæg i flere europæiske lande, herunder Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Spanien og Storbritannien. I Danmark driver vi fire fabrikker: hovedkontoret i Billund samt anlæg i Slangerup, Viborg og Brønderslev.

Vores mission er at udvikle praktiske og effektive løsninger, der matcher kundernes specifikke behov. Vi fokuserer på professionel rådgivning og design, og vores moderne produktionsfaciliteter gør os i stand til at levere produkter, der sikrer innovative løsninger.

Bæredygtighed er en prioritet i vores udviklingsproces. Vi arbejder på at skabe produkter, der ikke kun opfylder kundernes krav, men også bidrager til en bæredygtig fremtid.

Vores værdier hviler på ansvarlighed, åbenhed, risikovillighed og troværdighed. Vi mener, at enkle løsninger ofte er de mest effektive, og vi tilstræber at “gøre det simpelt”.

Se mere på www.sundolitt.dk

#J-18808-Ljbffr

Anvend Now

Similar Opportunities

View all jobs